Transport for pensionister

Her kan du læse mere om kørsel for pensionister med taxa eller falck til læge eller speciallæge , samt om anskaffelse af Tog- og buskort til pensionister.

Kørsel til egen læge og nærmeste speciallæge


Pensionister som ikke kan benytte offentlige transportmidler, kan bestille transport med Movia Flextrafik.
Er du folke- eller førtidspensionist og gruppe 1-sikret, kan du ved sygdom blive kørt til egen læge eller nærmeste speciallæge.

Sådan bestiller du Movia Flextrafik

Ring til Hillerød Kommune på telefon 72 32 00 00 mandag til onsdag fra kl. 10 – 15, torsdag fra kl. 12 – 18 og fredag fra kl. 10 – 13.


Når du bestiller, skal du oplyse:

1. hvorfor du ikke kan bruge offentlig transport
2. personnummer, telefonnummer, og dato for turen
3. lægens/lægehusets navn og mødetidspunkt
4. eventuelle hjælpemidler


Du skal bestille transporten i god tid og senest 2 timer før mødetidspunktet hos lægen. Får du en akut tid, der gør, at du ikke kan bestille i god tid, kan du undtagelsesvis bestille en taxa. For at få refunderet taxa-regningen, skal du sende eller aflevere regningen til vores Borgerservice. Påfør venligst at der er tale om en akut kørsel til læge.


Movia Flextrafik er en samordnet kørsel. Det betyder, at du skal forvente, at køre sammen med andre borgere og at køreturen kan blive længere og tage længere tid.

 

Tog- og buskort til pensionister


Hvis du er folke- eller førtidspensionist, kan du opnå rabat ved køb af et ”pensionistkort”. Du kan købe kortet på togstationer i Danmark.
Hvis du vil vide mere om reglerne for ”pensionistkort”, kan du se yderligere på www.dsb.dk


Normalt skal du blot vise din pensionsmeddelelse som dokumentation for, at du er pensionist. Hvis du ikke har en pensionsmeddelelse, og ikke har e-boks, kan du ringe til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61.

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS