Bliv BioRanger

Den 30. oktober kan du deltage i en workshop på Hillerød Bibliotek, hvor du bliver certificeret BioRanger. Men hvad er mon en BioRanger?

BioRanger er sammensat af ordene Biodiversitet og Ranger. BioRanger betyder ’beskytter af biodiversitet’.

En BioRanger er en person

  • som har lært noget om biodiversitet
  • har gjort noget for at styrke biodiversiteten.

For at blive certificeret BioRanger, har man har deltaget i et certificeret BioRanger-arrangement.

En certificeret BioRanger

  • har fået viden og færdigheder til at kunne formidle, styrke og beskytte biodiversitet
  • har gjort noget konkret for den vilde, danske natur
  • kan være specialiseret i forskellige områder – jordbunden, danske blomster, krible-krable universet osv.
  • er en certificeret beskytter af biodiversiteten.

Bliv BioRanger på Biblioteket

Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Hillerød Kommune og Hillerød Bibliotek. Målgruppen er børn ca. i alderen 7-10 år sammen med en voksen.

Arrangementet er delt op i to workshops med hvert deres speciale, hvor man selv bestemmer, om man vil deltage i en eller begge workshops.

Du kan vælge mellem 2 workshops

  • Danske blomster
  • Krible-krable universet.

Hver workshop starter inden for på Hillerød Bibliotek, hvor deltagerne lærer en masse nørdede ting om workshoppens speciale og får nogle færdigheder til at fortælle og arbejde videre med biodiversitet inden for deres speciale derhjemme.
Derefter foregår det udenfor, hvor deltagerne med deres nye viden og færdigheder forvandler hele 43 kvm på M.A. Nexøs Plads til en levende, mangfoldig og krible-krablende blomstereng ved at så frø af de mest farverige, danske blomster (workshop 1) og give tørt og trygt husly til vores smådyr (workshop 2).

Ved endt workshop får de nye certificerede biorangere et certifikat med hjem.

Der kan max være 8 "hold” på hver workshop. Et hold består af barn med sin voksen.

Sted: Hillerød Bibliotek

Workshop 1: BioRanger med speciale i Danske blomster er d. 30. oktober kl. 10.00-11.30.

Workshop 2: BioRanger med speciale i Krible-krable universet er d. 30. oktober kl. 12.00-13.30.

Det er gratis at deltage.

Husk tilmelding

Det er nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Det gør du ved at skrive en mail til Maria mbrei@hillerod.dk. Du skal huske at skrive, hvilken workshop(s) I vil deltage i, den voksnes navn og barn/børns navn(e).

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig til Maria på ovenstående mail eller ring til Kirstine på tlf. 72322189 inden for kommunens åbningstider. Vi vil begge meget gerne tage en snak med jer!

En certificeret BioRanger specialiseret i…

Certificeret BioRanger med speciale i danske blomster ved

  • hvad biodiversitet er
  • kender til udvalgte danske blomster/planter
  • hvad invasive arter er og kender udvalgte
  • hvordan udvalgte dansk blomsterenge sås.

Certificeret BioRanger med speciale i danske blomster kan

  • videreformidle biodiversitet
  • artsbestemme blomster/planter
  • så udvalgte danske blomster/planter.

Certificeret BioRanger med speciale i krible-krable universet ved

  • hvad biodiversitet er
  • kender til udvalgte hjemmehørende smådyr
  • kender til udvalgte smådyrs rolle i økosystemet
  • hvordan man bygger insekthoteller specificeret til udvalgte smådyr

Certificeret BioRanger med speciale i krible-krable universet kan

  • videreformidle biodiversitet
  • artsbestemme smådyr
  • bygge insekthoteller specificeret til udvalgte smådyr.

Projekt Bioranger

Projekt Bioranger er et tiltag i Hillerød Kommunes deltagelse i Danmarks Vildeste Kommune dysten, Naturens Uge og en del af bynaturstrategien. Det handler om at formidle biodiversitet og få vild natur implementeret ikke bare fysisk i byen, men også som en fast del i menneskers bevidsthed.

Danmark – sammen med hele verden – står over for den største biodiversitetskrise i flere hundrede år. Planter og dyrearter forsvinder med alarmerende hast alt imens beton, asfalt og nedklippede græsplæner overtager vores omgivelser og påvirker vores helbred.

Samtidig forsvinder den vilde natur fra vores bevidsthed – vi bliver fremmedgjorte og utrygge ved den, fordi det for mange tager min. 30 minutter i bil igennem høje boligkomplekser og et konstant brøl af menneskelig travlhed for at komme ud til skovens stilhed eller det åbne lands uendelighed.

Vi glemmer, hvorfor naturen er vigtig.

Naturen, den vilde natur, har brug for plads – både fysisk, men også i vores bevidsthed. Det kan certificerede biorangere fortælle mere om.

Siden blev senest opdateret d. 17-09-21

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her