Langdyssen Rokkestenen og Kjeldsvangkilen

Denne markante langdysse kaldes ”Rokkestenen”, da en af stenene over gravkamrene var kendt for at kunne rokke

I Hillerød Kommune, Nordsjælland, ved Trollesminde fandt man i 1855 en af Danmarks mest velbevarede langdysser. Dyssen har en imponerende dæksten, der vejer i størrelsesorden 12-14 tons. Under udgravningen af højen i 1869 opdagede man at dækstenen kunne rokke, blot ved et let skub med hånden. Derfor blev langdyssen kaldt: ”Rokkestenen”.

Der er offentlig adgang til Rokkestenen og opholdspladsen via cykelstien fra Peder Oxes Allé fra kl. 6 til solnedgang. Hunde skal føres i snor. Husk at tage dit affald med. 

undefined

Find vej til Rokkestenen

Langdyssen er opført i Bondestenalderen mellem år 3950 – 2801 f.Kr. Den er omkring 35 meter lang og 16 meter bred og består af et kisteformet gravkammer, som er omkranset af en række randsten opstillet i en kvadratisk formation. Taget på langdyssen, dækstenen, måler ca. to gange tre meter. Den store dæksten ”Rokkestenen”, dækker over mindst to gravkamre. Hvert gravkammer er dannet af fire bæresten, hvorpå dækstenen hviler. I den sydlige ende af langdyssen er en næsten skjult og mindre sten, der muligvis også dækker over et gravkammer, dog er den nok for lille til at have haft denne funktion. Langdyssen er et fortidsminde om den imponerende arbejdsindsats, som folkene i Bondestenalderen udførte for at ære guderne og de afdøde.

Før man opdagede at dækstenen i den nordlige ende af langdyssen kunne rokke, blev dyssen kaldt for Kong Kjelds Høj efter en sagnkonge. Endnu bærer skoven på den anden side af motortrafikvejen, som kan se fra langdyssen, navnet: Kjelds Skov.

Under udgravningen af langdyssens nordlige gravkamre den 21. august 1869, som var iværksat og blev overværet af Kong Christian IX, fandt man et lille brudstykke af en brændt ler urne, samt nogle få rester af ben, heriblandt et stykke af hovedskallen og en kindtand fra et menneske.

I 1937 blev ”Rokkestenen” restaureret og fredet. Langdyssen voksede siden til med kraftig bevoksning af løvtræer og tjørnebuske, og har derfor været svært tilgængelig for offentligheden – indtil fornyeligt.

Langdyssen ligger i den grønne kile Kjeldsvang
Langdyssen ligger i en af de fire store landskabskiler i Hillerød. Denne kile kaldes Kjeldsvangkilen efter Kjelds skov. Landskabskilen skaber en ramme for gode naturoplevelser og friluftsliv nær byen, og sikrer en fortsat høj fauna- og floradiversitet i den bynære natur. Kjeldsvangkilen rummer flere mindre vandhuller og et eng- og moseområde.

Langdyssen blev ryddet for busk‐ og trævegetation i 2007 og er siden blevet ryddet/slået 2 gange årligt. Rydningen af den høje vegetation på langdyssen og stendigerne giver gode levebetingelser for dyr og planter, der er knyttet til lysåbne omgivelser. Enkelte steder på stendiget og langdyssen er der bevaret bærbærende buske og en række gamle egetræer er bevaret på diget.

Lysåbne høje og diger er meget artsrige på blomster, insekter, krybdyr og små pattedyr. Specielt huser de lysåbne naturtyper mange af de arter, som er blevet så sjældne, at de er opført på den såkaldte Rødliste – en liste over arter, som er forsvundne, akut truede, sårbare eller sjældne.

Digerne er, ligesom vores fortidsminder, stabile elementer i landskabet, i modsætning til omgivelserne, der pløjes, sprøjtet eller tilplantes.

Ved langdyssens sydlige ende er der en fordybning efter en stor mergelgrav, hvor der før i tiden har været gravet kalkholdig lerjord til anvendelse som bl.a. pH-regulator.

Kongelige Frederiksborgske Hestestutterier

Stendiget langs cykelstien ud til Rokkestenen er et af de gamle vangediger mellem de to ladegårde under Frederiksborg Slot, Hillerødsholm og Favrholm. Digerne indhegnede hø‐vangerne, som var jordstykker, hvor der blev høstet hø, og efterfølgende ofte sat heste på efterafgræsning. Hestene som afgræssede vangerne stammede fra de Kongelige Frederiksborgske Hestestutterier, som fungerede fra 1500‐tallet og frem til 1840. Det er derfor et gammelt historisk dige.

Bondestenalderen – et velorganiseret samfund

Langdyssen er opført i perioden vi kalder den yngre stenalder, der strækker sig fra ca. 4.000 f. Kr. frem til ca. 1.800 år f. Kr. Omkring 3900 år f.Kr. begyndte befolkningen i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr. Perioden kaldes derfor også, med rette, for Bondestenalderen. Korn, kvæg, grise og får fik de fra bønder syd fra i Nordeuropa i stedet for at bruge de vilde planter og dyr, som de var omgivet af. Skovområder blev fældet, afbrændt og erstattet af kornmarker. Den store forandring var, at man nu kunne fremstille fødevarer selv. Kystfiskeriet var stadig godt, og derfor fortsatte bondebefolkningen længe med at jage og fiske fra de gamle fangstbopladser. Arbejdsredskaberne, flintøkserne, forandredes og nye opbevaringsmåder blev nødvendige, f.eks. keramikkrukker.

Bøndernes gravmonumenter (stendysser og gravhøje) blev opført over alt i landet. Arkæologer mener, at dysser og gravhøje markerer en befolkningsgruppes hævd på et område. Generelt fremtræder bønderne fra Bondestenalderen, som et ekstremt velorganiseret samfund.

Man kender næsten intet til den personlige omsorg for den afdøde på dette tidspunkt, udover gravgaverne, som var lerkar (dvs. mad og drikke) og våben (tyndnakkede økser) og værktøj (flintknive).

 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS