Salys rytterstatue fra 1771 af Frederik V

Frederiksborghesten - datidens limousine

Sådan skulle en rigtig hest se ud! Frederiksborghesten var datidens limousine, og Hillerød er spøgefuldt blevet kaldt datidens Detroit.

I dag tager vi gerne bilen, når vi skal fra et sted til et andet, men i 1700-tallet var hesten det foretrukne transportmiddel. Frederiksborghestene fra det Kongelige Frederiksborgske Stutteri i Hillerød var blandt de ypperste køre- og rideheste, man kunne eje. De transporterede konger, dronninger, grever og baroner over hele Europa og blev brugt af kongens egen livgarde.

Med forbillede i det franske hof ønskede kongehuset pomp og pragt ved de kongelige ceremonier. Det Kongelige Stutteri skulle kunne levere forspand af helt ens heste både i farve, aftegninger og størrelse. For at lave sådanne heste delte man stoddene (en hoppeflok) op efter farve og drev renavl inden for de forskellige farvede stod: rent røde heste, sorte heste, skimlede heste og allerfornemst af dem alle - det hvide stod, der leverede hvide heste til kongens karosse.

Store dele af Gribskov og jorden i og omkring Hillerød blev anvendt til græsning. Hillerød er spøgefuldt blevet kaldt datidens Detroit, og Frederiksborghesten datidens limousine.

Om skulpturen: Frederiksborghingsten Tito

undefined

Den stejlende frederiksborghingst, Tito, er udført af professor Mogens Bøggild (1901-1987).

Skulpturen blev bestilt i 1960 af Statens Husdyrbrugsudvalg under Landbrugsministeriet og skulle have stået ved statens forsøgsgård Favrholm et par kilometer fra den nuværende placering.

Mogens Bøggild var kendt for sine omhyggelige forstudier og langsomme arbejdsproces. Da hesten stod færdig i 1982, havde Landbrugsministeriet i mellemtiden besluttet at lukke Favrholm som forsøgsgård. Alternative placeringer blev overvejet, og resultatet blev, at hesten kom til at pryde indgangen til Hillerød Rådhus. Først i Frederiksværksgade, og da det nye rådhus stod færdigt i 2008, flyttede Tito med. På den måde endte han med at komme på græs – ikke på Favrholms marker - men på søstergården Trollesminde.

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS