Eghjorten disc golf bane

Kom og prøv at spille disc golf / frisbee golf på den flotte skovbane ved Eghjorten mellem Hillerød og Fredensborg

Banen er etableret med 3 forskellige sværhedsgrader, så alle kan spille med. Ikke mindst begynderniveauet, tager hensyn til områdets i forvejen mange yngre brugere, som får mulighed for at få en sjov oplevelse med disc golf. Banen er altid åben, og der er mulighed for at låne disc og tage et scorekort/oversigtskort ved banens start overfor naturvejlederens kontor.

Hele disc golf banen består af 18 huller/kurve, hvor du kommer rundt i det fantastiske skovområde omkring Eghjorten, hvor naturlegepladsen også ligger. Vil man gerne spille og alligevel være i nærheden af naturlegepladsen, så kan du fleksibelt gå til og fra lege og disc golf aktiviteterne, så tag udgangspunkt i hullerne 1 - 6, som ligger rundt om legepladsen. 

Naturlegepladsen byder på mange motoriske udfordringer - bakker med huler og gangsystemer under, vipper og gynger, en balance-bom, et edderkoppespind bygget af mindre stammer, hvor man bl.a. kan gå på line, en labyrint, et skib og en stor flyvemaskine. Alt sammen bygget af naturens materialer. Der er borde og bænke og fire bålpladser.

Disc golf banen er etableret i et samarbejde mellem Hillerød Kommunes Folkeoplysningsudvalg, DGI disc golf og Naturstyrelsen.

Eghjorten Naturlegeplads og disc golf bane
Jespervej 309
3480 Fredensborg

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS