Bevæg dig for livet

Vil du gerne være mere aktiv? Bevæg dig for livet hjælper dig med at finde det, der bevæger dig.

Her på siden kan du læse mere om Bevæg dig for livet i Hillerød og finde informationer om aktiviteter i den lokale forening. 

Bevæg dig for livet i Hillerød Kommune

4000 flere idrætsaktive Hillerødborgere og 3400 flere medlemmer i foreningslivet i Hillerød Kommune. Det er målene for den 5-årige visionsaftale mellem Hillerød Kommune, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI om Bevæg dig for livet – Hillerød.

Aftalen er en del af DIF og DGI’s vision ”Bevæg dig for livet”, der har som mål, at 75 % af danskerne skal være idrætsaktive i 2025 og 50 % skal være medlem af en idrætsforening. Visionen er et partnerskab mellem DIF, DGI, TrygFonden og Nordea-fonden.

I Hillerød Kommune arbejder vi med tre overordnede målgrupper: Børn og unge, inaktive voksne og seniorer (60+ år). Foreningsliv og aktive fællesskaber er et centralt fokus hos alle tre målgrupper. Samtidig har vi fokus på udnyttelse af faciliteter og det store potentiale for at være aktiv i naturen. Hillerød Kommune er den 4. bedste kommune i Danmark, når man kigger på skovareal og faciliteter til skovidræt, og det er vi stolte af.

Find en forening, der tilbyder den idræt, du har interesse for

 Se Hillerøds foreningsregister 

Find en idræt i dit lokalområde

Ta´testen: Hvad bevæger dig?

Ta´testen, og find ud af, hvad der bevæger dig og få inspiration til, hvordan du kan få mere motion i hverdagen.

Træn Selv-app

Træn Selv-app´en giver dig træning, hvor som helst, når som helst - og uden udstyr.

Vil du vide mere - eller har du idéer, der kan gøre flere idrætsaktive?

Bevæg dig for livet-Hillerød sætter ambitiøse mål for idrætsdeltagelsen i Hillerød Kommune. Derfor inviterer vi alle byens aktører til at spille med.

Har du spørgsmål til projektet, input eller idéer til aktiviteter, der kan få endnu flere til at komme i gang med at bevæge sig, så er du velkommen til at kontakte projektleder på Bevæg dig for livet, Signe Winther på mail: signi@hillerod.dk 

Vil du vide mere om DIF og DGI´s overordnede vision "Bevæg dig for livet", se under links.

 Nye aktiviteter

Kom til inspirationsaften for gå-værter den 10. september 2019 kl. 17:30 til 21 hos Firmaidrætten på Milnersvej 35. Læs invitationen her.
Aftenen arrangeres i et samarbejde med Frivilligcenteret og Firmaidrætten.

Vil du spille med på FC Prostata Nordsjælland? 
FC Prostata er et fodboldhold for mænd, der har eller har haft prostatakræft. Kontakt træneren Mille på tlf. 2539 9119 og læs mere om aktiviteten her.

  

 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS