FrivilligSocialprisen

Hvem skal have FrivilligSocialprisen? For 9. år i træk skal det frivillige sociale arbejde hyldes med en pris. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have den. Frist for indstilling er 11. august 2020.

FrivilligSocialprisen (tidligere Frivilligprisen) er stiftet af Kultur- og Fritidsudvalget og blev uddelt første gang i 2012, hvor prisen gik til Kirsten Dalgaard fra Hillerød Motionsvenner og Styrk din krop. Siden har Bent Kaufmann fra Røde Kors, Ejner Nielsen fra Grønnegadecenteret, de frivillige i Klub Vest, Ole Hagman fra Sind, Søren Lerche, som blandt andet har lavet fællesspisninger for byens borgere, Eva Christensen, for sit arbejde med trivselsgrupper for børn og unge og senest Ditte Aagaard og Louise Rønne Green fra Salto, været de velfortjente vindere af prisen.

Vi håber, at du som engageret borger, foreningsaktiv, medlem, bruger eller frivillig vil være med til at bestemme, hvem der har fortjent prisen i år ved at indstille én eller flere kandidater. Det kan både være enkeltpersoner eller foreninger, der indstilles som modtager af prisen, som består af en gave og et kontant beløb. Formålet med prisen er at påskønne og vise anerkendelse af den frivillige sociale indsats i kommunen. Samtidig skal prisen synliggøre og skabe opmærksomhed omkring det frivillige arbejde og fremme det frivillige sociale engagement. FrivilligSocialprisen uddeles på Frivillig Fredag den 25. september.

Det har været en helt speciel tid for alle, ikke mindst for vores fællesskaber og frivillige, som har haft vanskelige vilkår under corona pandemien. Men hvor vi også har set frivilligheden og fællesskaberne blomstre på nye måder. Der er ikke blevet mindre, men måske tvært imod endnu mere, brug for alle de engagerede borgere, organisationer og foreninger, som rækker ud og gør noget ekstra for fællesskabet og for medmennesker, som måske er særligt sårbare og i udsatte positioner. Det styrker sammenhængskraften i vores lokalsamfund og det er med til at bringe håb – ikke mindst i en coronatid. Derfor glæder jeg mig over at kunne se frem til igen i år at påskønne den frivillige sociale indsats med en pris” siger formanden for Kultur og Fritidsudvalget Rikke Macholm.

Fristen for indstilling til FrivilligSocialprisen er tirsdag den 11. august 2020.

Yderligere oplysninger
Rikke Macholm
formand for Kultur og Fritidsudvalget
rim@hillerod.dk 
Tlf. nr. 72320052

 

Siden blev senest opdateret d. 09-06-20

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her