Musikprisen

Musikprisen tildeles en gang årligt til en eller flere musikudøver(e) under 30 år, der gennem en længere periode har gjort sig bemærket til gavn for musiklivet i Hillerød Kommune

Musikprisen er stiftet af Kultur- og Fritidsudvalget i 2003.

Prisen uddeles ved Hillerød Musikskoles årlige forårskoncert af borgmesteren eller formanden for Kultur- og Fritidsudvalget.

Retningslinjer for tildeling af Musikprisen

1. Hillerød Kommunes Musikpris er stiftet af Fritids- og Kulturudvalget i 2003.

2. Musikprisen tildeles én gang årligt til en eller flere musikudøver(e) under 30 år, der gennem en længere periode har gjort sig særligt bemærket til gavn for Musiklivet i Hillerød Kommune.

3. Et udvalg bestående af kulturskribenten på Frederiksborg Amts Avis, formanden for Hillerød Musikskoles bestyrelse, Hillerød Kommunes kulturkonsulent og formanden for musikskolens elevråd indstiller en prismodtager til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Indstillingen skal være Kultur- og Fritidsudvalget i hænde senest den 1. marts. Kultur- og Fritidsudvalget har mulighed for selv at komme med indstilling til årets Musikpris. Det sikres, at Musikprisen annonceres via de relevante (lokale/sociale) medier, så information kommer ud til så bred en kreds som muligt.

4. Musikprisen består af en erindringsgave samt et kontantbeløb, hvis størrelse hvert år fastsættes af Kultur- og Fritidsudvalget.

5. Musikprisen uddeles ved Hillerød Musikskoles årlige forårskoncert af borgmesteren eller formanden for Kultur- og Fritidsudvalget.

6. Musikprisen kan ikke uddeles til personer, der direkte eller indirekte varetager administration af prisen i Hillerød Kommune.

7. Fortolkningen af nærværende retningslinjer tilkommer alene Kultur- og Fritidsudvalget.

Godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget den 8. november 2016

Siden blev senest opdateret d. 17-04-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her