Uddelingen sker ved arrangement "IDRÆTTENS DAG", hvor Idræt og Sundhedsudvalget hædrer de idrætsfolk, der i årets løb har ydet en god sportslig præstation.
Idrætsprisen
Idrætsprisen uddeles én gang årligt til den idrætsmand, idrætskvinde eller det hold, der har ydet kalenderårets bedste præstation. Præstationsåret er året før uddelingen af prisen. Modtageren skal ved nomineringen være medlem af en forening i Hillerød Kommune.
Idrætslederprisen
Idrætslederprisen tildeles én gang årligt til en idrætsleder, der gennem en årrække har ydet en særlig, frivillig og ulønnet indsats som leder i en idrætsforening i Hillerød Kommune.
Trænerprisen
Trænerprisen tildeles én gang årligt en person, der gennem en årrække har ydet en særlig, frivillig og ulønnet indsats som træner i en idrætsforening i Hillerød Kommune.
Idrættens Mestre
Idrættens Mestre er udøvere, der hædres hvis de har opnået en af følgende placeringer:
• Kredsvindere under 18 år
• Sjællands-, Danmarks-, Landsmestre placering nr. 1 til 3
• Danske seniormesterskaber placering nr. 1 til 3
• Nordisk Mester – kun individuel placering nr. 1 til 3
• Nordisk Mester for hold kun placering nr. 1
• EM, VM og OL placering nr. 1 til 5