Idræt for psykisk sårbare

"Ud i livet" er et gratis tilbud til dig, som er over 18 år med en psykisk sårbarhed som gerne vil være en del af en forening eller et fællesskab omkring motion og bevægelse.

"Ud i livet" har tre forskellige træningsforløb, der alle finder sted på Hillerød Stadion. Her er der god plads, og man er tæt på naturen. Formålet med projekt "Ud i livet" er, at du som deltager i motionstilbud og fællesskaber oplever øget trivsel og livsglæde, der kan styrke dig i din dagligdag. I projektet er der ansatte peer-medarbejdere, der er med til at støtte dig på din vej til et aktivt liv. En peer er et menneske, der selv har erfaring med at overkomme en krise eller psykiske udfordringer, og som er kommet så langt, at han eller hun kan bruge egne erfaringer til at støtte andre. 

Motionstilbud i Ud i livet

Gåholdet - hver mandag kl. 12-13
Vi bruger naturen som et træningscenter, og her kan alle være med til en blanding af gåture, stimulering af sanserne, mindfulness og hjernegymnastik. Uderummet giver os masser af plads, og vi bruger elementer i naturen som sjove træningsredskaber. Vi følges ad undervejs. Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte peermedarbejder Ian Woodward på telefon: 7232 6725.

Styrkeholdet - hver mandag kl. 13.30-14.30
Her er styrketræning i fokus. Vi træner som udgangspunkt udendørs – alternativt i fitnesslokalet på Hillerød Stadion, hvis vejret er dårligt. Træningen er tilpasset gruppen og den enkelte, og vi bruger de redskaber, der er til stede dér, hvor vi er. Pulsen kommer op, og der afsluttes med udstrækning og afspænding.

Tilmelding er ikke nødvendig, men har du spørgsmål så send en sms til: Peter Bennett, mobilnr. 24975342. Hillerød Fodbold byder altid på en kop kaffe og snacks efter træning. Mødested er det røde hus på Hillerød Stadion.

Boldspil - hver tirsdag kl. 13.30-14.30

Vi spiller forskellige slags boldspil, men med et socialt fokus, så alle kan deltage, hvad enten man er boldvandt eller nybegynder. Vi varmer op med boldøvelser, der bygger på samspil og leg med bolden. Vi lover, at det bliver både legende og sjovt for alle at deltage. Ingen tilmelding nødvendig. Bare duk op og vær med. Hillerød Fodbold byder altid på en kop kaffe og snacks efter træningen. Mødested er det røde hus på Hillerød Stadion.

Kontakt peermedarbejder Ian Woodward på telefon: 7232 6725, hvis du har spørgsmål. 

Sådan finder du vej

Hillerød Stadion ligger på Selskovvej 76. Det røde hus ligger inde på stadion til venstre for klubhuset. Du kan aftale at følges med en peermedarbejder fra Center for Udvikling og Støtte. Kontakt en af ovenstående, så kan vi lave en aftale.
Du kan også cykle, køre eller tage bus til Hillerød Stadion. Bus 303 og 302 stopper ca. 300 m. fra stadion. Der er gratis parkering, hvis du kommer i bil. 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her