Familie- og Ungerådgivningen yder støtte til børn og unge, der har særlige behov. Det gør vi for at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Kernemålgruppen er de børn og familier, der er mest udsatte. Familier, hvor enten de selv eller andre er bekymrede for børnenes trivsel.
Hvis du allerede har en socialrådgiver i Familie- og Ungerådgivningen kan du kontakte vedkommende direkte. Har du ikke i forvejen en socialrådgiver vedrørende dit barn, kan du kontakte Familie- og Ungerådgivningen for at få tildelt en.
Maja Frederiksen, sektionsleder, tlf. 7232 5520
Mette Neerup, faglig leder for familierådgiverne, tlf. 7232 5587
Trine Frederiksen, faglig leder for ungerådgiverne, tlf. 7232 5585
Jane Nørby, visitator, tlf. 7232 5519
Line Vagnby Allen, visitator, tlf, 7232 5518
Kari Hvilsom, visitator, tlf. 7232 5594
Christina Krattet, administration, tlf. 7232 5579
Helle Nordstrand, administration, tlf. 7232 5573
Rådgivere:
Ann-Joon Yung Brædstrup, ungerådgiver, tlf. 7232 5517
Eydna Thomsen Nyvang, ungerådgiver, tlf. 7232 5542
Adrian Zielinsko, ungerådgiver, tlf. 7232 5548
Julia Kirstein, ungerådgiver, tlf. 7232 5549
Kathrine Kriegbaum, ungerådgiver, tlf. 7232 5564
Liselotte Borgvold, ungerådgiver, tlf. 7232 5552
Mette Helweg-Mikkelsen, ungerådgiver, tlf. 7232 5554
Nadia Saleh, ungerådgiver, tlf. 7232 5551
Sara Munksbøl, ungerådgiver, tlf. 7232 5515
Tinne Teilmann Kier, ungerådgiver, tlf. 7232 5582
Anne Mette Dadzie, familierådgiver, tlf. 7232 5546
Christina Louise Johansen, familierådgiver, tlf. 7232 5596
Dorte Groth-Andersen, familierådgiver, tlf. 7232 5544
Thea Frich, familierådgiver, tlf. 7232 5547
Harriet Nayonga, familierådgiver, tlf. 7232 5528
Julia Johansson, familierådgiver,tlf. 7232 5513
Maja Holm Connor, familierådgiver, tlf. 7232 5555
Mette Bundgaard, familierådgiver, tlf. 7232 5561
Pia Støiholm, familierådgiver, tlf. 7232 5541
Signe Kolrengen, familierådgiver, tlf. 7232 5535
Ulla Poulsen, familierådgiver, tlf. 7232 5543
Familie- og Ungerådgivningen har en døgnvagt for akut opståede problemer, hvor børn og familier er involverede.
Døgnvagten fungerer i alle de timer, hvor Hillerød Kommune har lukket.
Døgnvagtens opgaver er at deltage i afhøring, fremstilling i Retten, samt rykke ud til akut opståede problemer med børn og familier, hvor det er nødvendigt straks at yde støtte og vejledning, samt foretage en vurdering af, om der skal iværksættes foranstaltninger.
Kontakt til Døgnvagten sker via politiet på telefon 114. Politiet vil herefter sørge for, at Døgnvagten tager kontakt.
Hvis du får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år lever under vilkår, der er skadelige for barnet/den unge, skal du underrette kommunen.
Læs mere her om underretning og se hvordan du gør
Hvad sker der, når du som ung med særlige behov fylder 18 år?
Når du som barn eller ung modtager hjælp efter Serviceloven, vil du også i nogle tilfælde have brug for at modtage hjælp som voksen efter den sociale lovgivning.
Det betyder, at der vil ske forskellige ændringer for dig og ofte også for din familie, når du fylder 18 år og bliver myndig. Så gælder der helt andre bestemmelser om både forsørgelsesydelser og anden hjælp, end der gælder for børn og unge under 18 år. Det får betydning for din situation og i nogle tilfælde også for din families økonomi.
I Hillerød Kommune overgår sagsbehandlingen fra afdelingen Familie og Sundhed til voksenområdet. Afhængig af hvad din sag drejer sig om kan der være flere afdelinger involveret i behandlingen af din sag, som ex. Voksen og Handicap, Ældre og Sundhed og Jobcentret. I nogle tilfælde vil sagsbehandlingen fortsætte i Familie og Sundhed – også efter at du er fyldt 18 år.
Når du som 18-årig bliver myndig, vil du opleve, at dine sagsbehandlere på voksenområdet henvender sig direkte til dig. I Hillerød Kommune har vi et tæt internt samarbejde mellem afdelingerne, så vi sikrer, at din sagsbehandling bliver så smidig som det er muligt i overgangen fra barn til voksen.
Hvis vi forventer, at du får brug for et botilbud, når du fylder 18 år, starter vi et samarbejde om dette, allerede når du fylder 16 år. Det sker for at have tid til at finde det rigtige tilbud og evt. skrive dig på venteliste.
For unge, som har brug for anden omfattende hjælp som voksen, starter vi samarbejdet, inden du fylder 18 år. De afdelinger, som skal samarbejde om dit sagsforløb, vil hver udpege en sagsbehandler, og de planlægger og koordinerer forløbet. Som noget af det første vil der blive holdt et møde med dig og din familie, hvor både sagsbehandleren på børneområdet og de kommende sagsbehandlere på voksenområdet er til stede, så der sker en god overdragelse.
Udsatte familier og børn kan få hjælp af kommunen, fx til aflastning og anbringelse
Vordende forældre samt børn, unge og deres forældre kan få rådgivning hos kommunen. Både enkeltmedlemmer og hele familien kan få familieorienteret rådgivning, også uden at der er iværksat eller skal iværksættes andre former for støtte.
Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge og familien bliver henvist til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som kan give den relevante rådgivning og vejledning.
Rådgivningen kan være anonym.
Når der er grund til at tro, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen undersøge forholdene nærmere. Dette kaldes den børnefaglige undersøgelse.
Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte til barnet eller den unge og familien.
Den børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Der er ikke krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til den børnefaglige undersøgelse.
Kommunen holder en samtale med barnet eller den unge. Samtalen kan dog udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Hvis der ikke kan gennemføres en samtale, skal kommunen forsøge at tilvejebringe oplysninger om barnets eller den unges synspunkter på anden vis.
Samtalen kan gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og uden at forældremyndighedsindehaveren er til stede, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.
Du kan læse mere om den børnefaglige undersøgelse på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Som opfølgning på den børnefaglige undersøgelse, skal kommunen altid udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om særlig støtte eller efterværn til børn og unge.
Handleplanen skal forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold og problemer, der skal handles på og angive, hvad målene er for denne indsats.
Kommunen skal hjælpe et barn eller ung med behov for særlig støtte. Formålet med støtten er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for barnet eller den unge.
Hjælp efter servicelovens regler om særlig støtte forudsætter normalt, at der er foretaget en børnefaglig undersøgelse, og at der på baggrund af undersøgelsen er udarbejdet en handleplan. Hvis det er nødvendigt, kan kommunen give akut eller foreløbig støtte, mens der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og inden handleplanen foreligger.
Den særlige støtte til børn og unge kan fx være i form af konsulentbistand, pædagogisk støtte eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Det kan også være, at der er behov for anbringelse uden for hjemmet.
Støtten skal gives tidligt og sammenhængende og på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages, og barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien.
Du kan læse mere om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet på borger.dk og om foranstaltninger om særlig støtte på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
Som udgangspunkt skal børn – uanset alder eller psykisk-/fysisk funktionsevne - høres i sager, hvor kommunen iværksætter foranstaltninger – fx om anbringelse uden for hjemmet.
Barnet eller den unge skal indkaldes til en børnesamtale, inden kommunen træffer en afgørelse.
Der kan dog være særlige omstændigheder, som taler imod at gennemføre en børnesamtale. Det kan fx være sagens karakter eller barnets modenhed.
På Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om børnesamtalen. Børneportalen giver information til børn og unge om anbringelse.
I artiklen 'Børn i mistrivsel' kan du læse om dine muligheder for gøre noget for et barn eller en ung, herunder hvordan du kan underrette kommunen.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Forældremyndighedens indehaver og et barn eller en ung, der er fyldt 12 år, kan klage over børn og unge-udvalgets afgørelse om tvangsanbringelse til Ankestyrelsen.
Se Servicelovens. kapitel 11 og 12 om særlig støtte til børn og unge. Vejledningen uddyber loven.
Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her
