Hvordan ansøger jeg?
Du skal starte med at tage fat i dit barns lærer eller skoleleder. Derefter kan skolelederen eller en fagperson som psykolog, socialrådgiver, sundhedsplejerske sende et udfyldt ansøgningsskema til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Hvor længe varer et forløb?
Et forløb varer mellem 3 og 6 måneder og gennemføres af to fagpersoner fra Familier og Sundhed i tæt samarbejde med familien og skolen.
Hvordan foregår det?
1: Afsæt
PPR modtager ansøgningsskemaet og kontakter ansøger og familien. Familien udfylder et kort spørgeskema og returnerer det til PPR.
2: Opstart
Familien, skolen og fagpersonerne fra Familie og Sundhed holder et opstartsmøde, hvor vi sammen laver en samarbejdskontrakt.
3: Indsats
Vi holder jævnlige møder og samtaler med varierende deltagere. Vi undersøger, hvordan eleven og resten af familien kan hjælpes bedst muligt.
4: Afslutning
Sammen evaluerer vi forløbet og aftaler, hvordan barnet kan blive i skolen. Vi drøfter også, om der er behov for senere opfølgning.
Deltagelse i indsatsen kræver tid og engagement fra både familie, skole og Familier og Sundhed, da forløbet indeholder et vist antal møder.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte dit barns skole eller specialpædagogisk konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rasmus Skriver på telefon 72 32 56 28 eller ved at sende en mail til Familier og Sundhed via e-boks i kontaktboksen på denne side.