En grundlovsceremoni er en begivenhed, som finder sted minimum to gange årligt, hvor du skal skrive under på, at du vil overholde grundloven. To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du i forbindelse med ansøgning om dansk statsborgerskab, bliver optaget på en sådan lov, skal du, for at få tildelt dansk statsborgerskab, efterfølgende deltage i en grundlovsceremoni, hvor du blandt andet skal skrive under på, at du vil overholde grundloven og normalt udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen (dette håndtryk er suspenderet pt.).
Husk legitimation og blanket
Det er vigtigt, at du medbringer blanketten ”Erklæring til brug for opnåelse af indfødsret i kongeriget Danmark” (uden at underskrive den) og gyldig legimitation.
Gyldig legitimation er:
• Opholdskort, Fremmedpas, Konventionspas
• Kørekort udstedt af offentlig dansk myndighed
• Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af offentlig myndighed i et andet EU/EØS land eller Schweiz
• Pas, udstedt af en offentlig myndighed i andre lande end de nævnte er gyldig legitimation, hvis der er sat en opholdssticker i fra et EU/EØS land eller Schweiz.
Der er endnu ikke fastsat en dato for næste grundlovscermoni i 2021.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Borgerservice.