Koloni- og nyttehaver

Drømmer du om jord under neglene, duftende roser og hjemmedyrkede grøntsager? I Hillerød findes både kolonihaver og nyttehaver til salg og leje. Såfremt du ønsker en have, skal du måske væbne dig med lidt tålmodighed for haverne er populære.

Kolonihave eller nyttehave – hvad er forskellen?

Ofte bruges ordet ”kolonihave” i flæng om både overnatningshaver og daghaver (nyttehaver og lign). Overnatningshaver er typisk 400-600 m2 i grundareal, og man må - som navnet angiver - overnatte her i sommerhalvåret (og eventuelt i kortere ferie- og weekendophold om vinteren). Derfor er der oftest et mindre hus på grunden. Daghaver er typisk på 50 - 400 m2, og her er overnatning ikke tilladt. I daghaver kan der imidlertid også forefindes mindre havehuse, redskabsskure og lign.

Nyttehaver

Hillerød Kommune har i alt 44 nyttehaver, som lejes ud til borgere med bopæl i Hillerød Kommune. For at leje en nyttehave er det en betingelse, at man ikke har egen have i forbindelse med sin bopæl eller sommerhus, byggegrund eller lign. Nyttehaverne er vist med orange på kortet nederst på siden.

Solvang

Solvang ligger i området bag Slotskroen. Her har Hillerød Kommune 12 haver.

Holmene

Holmene ligger på Jagtvej 27. Her har Hillerød Kommune 32 haver, hvor du kan dyrke blomster, frugt og haveglæde. Haverne ligger på en gammel losseplads, og derfor bør du tage forholdsregler og dyrke rodfrugter og tilsvarende i højbede med frisk jord.

 

Ønsker du at leje en nyttehave?

Udlejning sker normalt for et år ad gangen fra april til april med ret til forlængelse et år ad gangen, så længe lejeren ønsker det. Hvert år i januar måned sender vi et indbetalingskort til alle, som havde have sidste år. Når lejen for det kommende år er betalt, er lejekontrakten samtidig forlænget for et år. Haver, der bliver ledige, tilbydes til borgere, der står på vores venteliste.

Hvad koster det at leje en nyttehave?

Prisen for en sæson er kr. 500 uanset havens størrelse og beliggenhed.

Ansøg om at leje en nyttehave

For at ansøge om at leje en af Hillerød Kommunes nyttehaver bedes du udfylde ansøgningsskema her på siden med dine kontaktdata og ønske til havens beliggenhed. Du må væbne dig med tålmodighed, for på nuværende tidspunkt har vi ingen ledige haver og desværre flere års ventetid, men vi vil sætte dig på ventelisten og kontakte dig, når der bliver en ledig have til dig.

Ansøgningsskema

Ønsker du at eje en kolonihave?

Hillerød Kommune ejer jorden, men kolonihaverne administreres af private haveforeninger, som sælger haverne og opkræver lejen på kommunens vegne.

Hvad koster det at leje en kolonihave?

Lejen er fastsat til kr. 1176 pr. år og kr. 588 pr. år for alderspensionister. Beløbet pristalsreguleres hvert 5. år.
Haveforeningen opkræver lejen på Hillerød Kommunes vegne.

På kortet er kolonihaverne angivet med blå. For at høre mere om haverne og haveforeningerne, og for at købe en kolonihave, skal du kontakte den relevante forening:

Haveforeningen KANA

Haveforeningen KANA, Kulsviervej 15 B, 3400 Hillerød.

Hjemmeside: http://www.kana.dk/

Haveforeningen Rønnevang

Haveforeningen Rønnevang, Rønnekrogen 12, 3400 Hillerød.

Hjemmeside: http://ronnevang.dk/

 

Private kolonihaveforeninger

Der findes også private kolonihaveforeninger, som selv ejer jorden og driver foreningen helt uden for det kommunale regi. Du finder links til disse foreninger her på siden.

Se haverne på kort

Det er muligt at orientere sig om havernes beliggenhed på kommunekortet. Brug zoomfunktionen til at se detaljer / få overblik. Følgende farvesignaturer er anvendt:

  • Blå haver = kolonihaver
  • Orange haver = nyttehaver

Ved at markere et bestemt areal, kan man orientere sig yderligere om haverne, bl.a. med link til haveforeningen.

Link til stort kommunekort.

 

Se haverne på kort

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS