Huslejenævn

Alle kommuner i landet har pligt til at oprette et huslejenævn for enten den enkelte kommune eller i fællesskab med andre kommuner.

Hvis du vil indbringe en sag for huslejenævnet, skal du henvende dig til huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger. Hvis du bor til leje i en almen bolig, skal du henvende dig til det lokale beboerklagenævn

Hvis du bor til leje hos en privat udlejer, og har nogle lejemæssige vilkår, som du er utilfreds med, kan du få huslejenævnet til at afgøre, om dine lejemæssige vilkår er i overensstemmelse med Lejelovens og Boligreguleringslovens bestemmelser.

Inden du beder nævnet om at tage stilling til sagen, skal du først tage kontakt til din lejer (hvis du er udlejer) eller til din udlejer (hvis du er lejer) og søge en løsning på konflikten. Lykkes det ikke, kan du anmode huslejenævnet om at vurdere din sag. Det koster 308 kr. (2018) at indbringe en sag for huslejenævnet. Gebyret er dog 514 kr. (2018) for indbringelse af sager om forhåndsgodkendelse af huslejen for ejer- og andelsboliger.

En klage til huslejenævnet skal være skriftlig, og du skal vedlægge den nødvendige dokumentation, fx en kopi af din lejekontrakt, en kopi af din udlejers varslingsskrivelse vedrørende lejeforhøjelse eller en kopi af det, du måtte føle dig utilfreds med.

• Kontakt til huslejenævnene (nyt vindue)

Når huslejenævnet modtager din skrivelse, meddeler det udlejeren, hvad du klager over, og udlejer får som regel en frist på to uger til at fremsætte sine ytringer - som det hedder i loven.

Huslejenævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i sagen, og nævnet har ret til at indhente oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Desuden kan nævnet foretage besigtigelse af ejendommen eller din lejlighed, men i så fald vil du og din udlejer blive indkaldt til besigtigelsen med mindst en uges varsel.

• Kontakt til huslejenævnene (nyt vindue)

Huslejenævnet behandler disse typer sager:

• Lejens størrelse, herunder regulering af lejen
• Forbrugsregnskaber herunder vand- og varmeregnskaber
• Parternes pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse under lejeforholdet
• Lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning
• Tilbagebetaling af depositum efter lejerens fraflytning
• Udlejers varsling af lejeforhøjelser som følge af forbedringer i lejemålet, herunder hensigtsmæssigheden i ejendomme med mere end tre beboelseslejligheder
• Rimeligheden af aftaler mellem udlejeren og beboerrepræsentationen om forbedringsarbejder
• Antennebidrag og betaling af adgang til elektronisk kommunikationstjeneste
• Størrelsen af lejerens depositum og forudbetalt leje under lejeforholdet
• Regnskaber for konti til ind- og udvendig vedligeholdelse
• Lejerens råderet efter lejelovens § 29, stk. 8
• Udlejerens ret til at disponere over lejerens arealer til brug for tagetagelejemål
• Urimelige vilkår for lejemål af værelser, herunder udlejerens opsigelse
• Manglende overholdelse af husordenen (husordenssager kan dog kun indbringes af udlejer).

Huslejenævnet fungerer også i begrænset omfang som godkendelsesmyndighed, fx ved forbedringer, eller hvis der skal etableres lejemål i en tagetage i ejendommen. Nævnet kan endvidere forhåndsgodkende lejen før udlejning af en enkelt ejer- eller andelsbolig.

De sager, som huslejenævnet ikke har kompetence til at behandle, fordi de falder uden for nævnets område, skal i stedet indbringes for boligretten. Hvis huslejenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, fx vidneafhøringer, syn og skøn m.v., kan nævnet afvise sagen og henvise parterne til at indbringe den for boligretten.

Huslejenævnet kan bl.a. ikke behandle:

• spørgsmål om opsigelse og ophævelse af lejemål. Dog kan nævnet behandle visse tvister om opsigelse af værelseslejemål
• lejerens brugsret i forbindelse med fremleje, bytte og retten til fortsættelse af lejemålet.
• Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede.

• Boligretten (nyt vindue)

Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger. Hvis du bor til leje i en almen bolig og ønsker at klage, skal du henvende dig til beboerklagenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Inden du beder nævnet om at tage stilling til sagen, skal du først tage kontakt til din lejer (hvis du er udlejer) eller til din udlejer (hvis du er lejer) og søge en løsning på konflikten. Lykkes det ikke, kan du anmode huslejenævnet om at vurdere din sag. Det koster 312 kr. (2019) at indbringe en sag for huslejenævnet. Gebyret er dog 520 kr. (2019) for indbringelse af sager om forhåndsgodkendelse af huslejen for ejer- og andelsboliger.

Det koster 146 kr. (2019) at få behandlet en sag i beboerklagenævnet.  

Når huslejenævnet har truffet sin afgørelse, kan både du og din udlejer klage videre, hvis huslejenævnets afgørelse ikke er tilfredsstillende.

I Københavns kommune klager man til Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn og i alle andre kommuner ved at udtage stævning ved boligretten.

• Ankenævnet i Københavns kommune (nyt vindue)
• Boligretten (nyt vindue)