Vi vil gerne præsentere dig for din nye kommune. Derfor inviterer vi til et årligt velkomstmøde, hvor borgmesteren fortæller om seneste nyt fra Hillerød og hvilke store projekter, der er i gang. På mødet kan du også møde repræsentanter fra Hillerøds rige forenings- og kulturliv, ligesom lokalrådene og medarbejdere fra forskellige områder, som fx skole og sundhed fortæller om de kommunale tilbud.
Velkomstmøde 2025
Vi holder næste velkomstmøde i foråret 2025. Når vi kender den præcise dato og programmet, lægger vi en invitation her på siden. Er du flyttet til kommunen i løbet af det sidste år, får du en invitation i e-Boks.