Spring menu over

Takster for Hillerød Kommunes parkeringsfond 2024

P-plads på terræn:

Bidraget til Parkeringsfonden fastsættes som et beløb for hver parkeringsplads grundejeren fritages for at tilvejebringe på egen grund. Bidraget udgør et beløb svarende til den senest offentliggjorte gennemsnitlige grundværdi pr. m2 i Hillerød By plus udgifterne til anlæg af en parkeringsplads på terræn.

P-plads i parkeringsanlæg:

For ejendomme, hvor den tilladte bebyggelsesprocent er 110 eller højere, tillægges den gennemsnitlige grundværdi et beløb svarende til udgifterne ved etablering af en parkeringsplads i et parkeringsanlæg.

Da de anlagte parkeringspladser ifølge 'Parkeringsfonden' bliver offentligt tilgængelige nedsættes bidraget til halvdelen af den samlede værdi (grundværdi plus anlægspris).

Taksten pr. parkeringsplads udgør 1. januar 2024

P-plads på terræn kr. 76.883.

P-plads med bebyggelsesprocent 110 eller højere kr. 134.070.

Hillerød Byråd revidere hvert år pr. 1. januar bidragets størrelse. Regulering sker efter Danmarks Statistiks Omkostningsindeks for anlæg for henholdsvis veje og betonkonstruktioner.

Hillerød Kommunes konto nr. 4319 11970524.

Regning kan rekvireres hos Trafik, vej og park. Mail: trafikvejogpark@hillerod.dk.

Husk at oplyse cvr. nr., evt. Ean nr. og evt. deres reference nr.

Hillerød Kommune - logo