Høring af forslag til tillæg 2 til vandforsyningsplan 2015-2027 og afgørelse om ingen miljøvurdering

26-04-2019

Hillerød Kommune sender forslag til tillæg 2 til Vandforsyningsplan 2015-2027 i offentlig høring. Kommunen meddeler samtidig afgørelse om, at planforslaget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Byrådet vedtog den 24. april 2019 at sende forslag til tillæg 2 til Vandforsyningsplan 2015-2027 i 4 ugers offentlig høring og vedtog desuden, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af tillægget.

 

Tillægget skaber den planmæssige ramme for en hensigtsmæssig forsyning med drikkevand i Meløse Vandværk A.m.b.a. og Nejede-Møllehøj Vandværks forsyningsområder.

Meløse Vandværk A.m.b.a. ønsker at købe drikkevand fra Hillerød Forsyning og distribuere det til sine forbrugere. Meløse Vandværk A.m.b.a. leverer i dag drikkevand til Nejede-Møllehøj Vandværk.

Det vil sige, at Hillerød Forsyning fremover vil levere drikkevand til både Meløse Vandværk A.m.b.a. og Nejede-Møllehøj Vandværk, men de to vandværker vil fortsat eje hvert sit ledningsnet.

I første omgang skal der anlægges en forsyningsledning mellem Hillerød Forsyning og Meløse Vandværk A.m.b.a. På sigt skal Meløse Vandværks boringer og vandværker nedlægges.

 

Forslag til tillæg 2 til Vandforsyningsplan 2015-2027

 

Du kan finde forslag til tillæg 2 til Vandforsyningsplan 2015-2027 på dette link: Læs forslaget her

 

Tillægget er i offentlig høring til den 24. maj 2019. Du kan sende dit høringssvar til forslag til tillæg 2 til miljo@hillerod.dk eller sende det med post til Hillerød Rådhus, Trollesminde Alle 27, 3400 Hillerød. Att.: Byg og Miljø.

 

Høringssvar indkommet i høringsperioden, der giver anledning til rettelser, vil blive indarbejdet i planen inden den endelige vedtagelse. Planen træder først i kraft ved den endelig vedtagelse.

 

Hillerød Kommune har 26. april 2019 truffet afgørelse om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af tillæg 2 til Vandforsyningsplan 2015-2027.

Du kan finde afgørelsen og klagevejledning her: Afgørelser og tilladelser

Siden blev senest opdateret d. 26-04-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS