Lokalplan 432 for Campus Hillerød i høring

28-09-2017

Hillerød Byråd har den 30. august 2017 godkendt at sende forslag til lokalplan 432 for Centerområdet, Campus Hillerød i høring.

Forslag til lokalplan 432 for Centerområdet, Campus Hillerød

Udbygningsaftale

Formålet med lokalplanen er at muliggøre en byudvikling af Campusområdet med Campusbyggeri, boliger og kontorer. Derudover er der gjort plads til en dagligvarebutik. Der er med lokalplanforslaget muliggjort en udnyttelse af lokalplanområdet til flere boliger, end det har været tilfældet med den tidligere planlægning for området. Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Carlsbergvej via et nyt signalreguleret T-kryds.

Lokalplanen skal sikre det planmæssige grundlag for en yderligere fortætning af Stationszonen.

Vi gør opmærksom på, at de midlertidige retsvirkninger er beskrevet i forslaget til lokalplanen.

Høringsperiode
Planforslaget er i høring fra den 5. september til den 31. oktober 2017.

Borgermøde
Vi inviterer til borgermøde torsdag den 28. september 2017 kl. 17.00. Mødet bliver holdt på Hillerød Rådhus. På mødet vil vi gennemgå lokalplanen, og du får mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.

Høringssvar og ændringsforslag
Hvis du ønsker at komme med høringssvar eller foreslå ændringer til lokalplanforslaget, skal du sende en mail til byplan@hillerod.dk - husk at skrive dit fulde navn og adresse i mailen. Du kan også skrive til: Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød. Høringssvar eller ændringsforslag skal være modtaget senest den 31. oktober 2017.

De skriftlige høringssvar og ændringsforslag vil blive behandlet efter fristens udløb.

Når byrådet har vedtaget den endelige lokalplan, vil vi besvare alle høringssvar med bemærkninger eller ændringsforslag.

Ved endelig vedtagelse vil planen blive annonceret her på hjemmesiden.

Miljøvurdering af lokalplan nr. 432
By og Miljø har foretaget en screening af de forventede miljømæssige konsekvenser af en realisering af anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, i henhold til lov om miljøvurdering (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Screeningen viser, at planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen har byrådet besluttet, at der ikke udarbejdes en miljørapport af lokalplan 432.

Klagevejledning vedr. afgørelse om miljøvurdering

Du kan klage over retlige spørgsmål jf. planlovens § 58, det vil sige spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen ligger inden for de lovmæssige rammer, som kommunen må træffe afgørelser efter.
En eventuel klage skal være indgivet inden 4 uger fra offentliggørelsen.

Du klager via klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk, hvor du logger på med NemID. I søgefeltet, skal du skrive ”Klageportalen” og herefter vælge ”Selvbetjening” og ”Klag til Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet”. Følg i øvrigt vejledningen i Klageportalen.

Det koster 900 kr. at klage som privatperson. Virksomheder, organisationer og
offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort eller bankoverførsel i Klageportalen. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt klagen.
Klage er indgivet rettidigt, når den er tilgængelig for Planklagenævnet i Klageportalen, og gebyret er betalt inden udløbet af klagefristen.
Planklagenævnet vil som udgangspunkt afvise en klage, hvis der er klaget udenom Klageportalen, klagen er indkommet for sent eller gebyret ikke er betalt.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en
begrundet anmodning til Planklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800
Viborg, som beslutter om du kan blive fritaget.

Du kan læse mere om Planklagenævnet, og om hvordan klagesagen behandles på http://naevneneshus.dk/planklagenaevnet.

Hvis du ønsker at klage til domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra planens offentliggørelse, jf. Lov om Planlægning § 62, stk. 1.

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til forslaget til lokalplanen, kan du ringe til By og Miljø på tlf. nr. 7232 2144 eller 7232 0000, mandag til onsdag fra kl. 10.00 – kl. 15.00, torsdag fra kl. 12.00 – kl. 18.00 og fredag fra kl. 10.00 – 13.00.

Siden blev senest opdateret d. 28-09-17

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS