Indkaldelse af ideer og forslag forud for udarbejdelse af VVM for Nyt Hospital Nordsjælland

28-10-2015

Hillerød Kommune indkalder ideer og forslag forud for udarbejdelse af VVM for Nyt Hospital Nordsjælland

Det er i Region Hovedstadens Hospitals- og Psykiatriplan 2020 besluttet at sammenlægge de nuværende hospitaler i Helsingør, Frederikssund og Hillerød til ét hospital (Nyt Hospital Nordsjælland) i Hillerød. Hospitalet skal opføres på nuværende landbrugsarealer ved Salpetermosen i området Favrholm syd for Hillerød, og det forventes færdigt i 2020.

Region Hovedstaden har i september 2015 anmeldt projektet til Hillerød Kommune. På den baggrund har Hillerød Kommune vurderet, at udvidelsen ikke kan udelukkes at kunne have væsentlig påvirkning af det omkringliggende miljø, og Hillerød Kommune har derfor besluttet, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

Læs mere om VVM af Nyt Hospital Nordsjælland her

VVM-anmeldelse af Nyt Hospital Nordsjælland

Faktaark – Indkaldelse af idéer og forslag (VVM)


Vi vil gerne høre din mening

Idé- og forslagsfasen er første trin i det planlægningsarbejde, som indgår i VVM-processen. Ét af formålene med idé- og forslagsfasen er at invitere alle, der kan blive berørt af et projekt, til at stille spørgsmål og til at komme med idéer og forslag til emner, der skal have særligt fokus i VVM-redegørelsen.

Idé- og forslagsfasen løber over fire uger. Når den er slut, vil By og Miljø vurdere, hvilke emner og miljøpåvirkninger, der skal belyses og indgå i den samlede VVM-redegørelse.

Har du idéer og forslag til emner der bør belyses, kan du skrive til byplan@hillerod.dk eller til Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød, så vi har det senest den 1. november 2015.

Den videre proces
Når VVM-redegørelsen er udarbejdet, sendes den sideløbende med et forslag til lokalplan for hospitalsområdet i offentlig høring i mindst otte uger. Her bliver der igen mulighed for at komme med bemærkninger til forslagene.

Den offentlige høring af VVM-redegørelsen forventes at finde sted i løbet af foråret 2016.

Derefter og på baggrund af de indkomne ideer og forslag beslutter Hillerød Byråd, om der kan udstedes VVM-tilladelse til projektet.

Siden blev senest opdateret d. 21-01-16

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS