Lokalplan for Søbuen i Ullerød Syd i høring

25-06-2015

Hillerød Byråd har den 24. juni 2015 godkendt at sende forslag til lokalplan nr. 413 for tæt-lav boliger ved Søbuen i Ullerød Syd i høring

Forslaget til lokalplanen omfatter Søbuen 1, matrikel nummer 3f, Freersvang, Ullerød. Lokalplanområdet er i dag udlagt til etagebebyggelse i maksimalt 2½ etage. Når lokalplanen er vedtaget, kan der bygges rækkehuse på grunden.

På byrådsmødet den 24. juni 2015 blev det besluttet, at bestemmelsen om ens hække (bøg) skal udgå. Beboerne kan derfor selv bestemme, hvordan evt. beplantning skal tage sig ud.

Vi gør opmærksom på, at de midlertidige retsvirkninger er beskrevet i forslaget til lokalplanen.

Du kan se forslag til lokalplan nr. 413 her

Høringsperiode
Forslaget til lokalplan er i høring fra den 29. juni til den 24. august 2015.

Høringssvar og ændringsforslag
Hvis du ønsker at komme med høringssvar eller foreslå ændringer til lokalplanforslaget, skal du sende en mail til byplan@hillerod.dk - husk at skrive dit fulde navn og adresse i mailen. Du kan også skrive til: Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød. Høringssvar eller ændringsforslag skal være modtaget senest den 24. august 2015.

De skriftlige høringssvar og ændringsforslag vil blive behandlet efter fristens udløb.

Når byrådet har vedtaget den endelige lokalplan, vil vi besvare alle høringssvar med bemærkninger eller ændringsforslag.

Ved endelig vedtagelse vil lokalplanen blive annonceret her på hjemmesiden.

Miljøvurdering af lokalplan nr. 413
By og Miljø har foretaget en screening af de forventede miljømæssige konsekvenser af en realisering af lokalplanens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, i henhold til lov om miljøvurdering (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Screeningen viser, at lokalplanen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen har byrådet besluttet, at der ikke udarbejdes en miljørapport af lokalplan nr. 413.

Klagevejledning
Du kan klage over retlige spørgsmål jf. planlovens § 58, det vil sige spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen ligger inden for de lovmæssige rammer, som kommunen må træffe afgørelser efter.
En eventuel klage skal være indgivet inden 4 uger fra offentliggørelsen.

Du klager via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Hillerød Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hillerød Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500.
Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hillerød Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du ønsker at klage til domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra planens offentliggørelse, jf. Lov om Planlægning § 62, stk. 1.

Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til forslaget til lokalplanen, kan du ringe til By og Miljø på tlf. nr. 72322141, mandag til onsdag fra kl. 10.00 – kl. 15.00, torsdag fra kl. 12.00 – kl. 18.00 og fredag fra kl. 10.00 – 13.00.

Siden blev senest opdateret d. 21-01-16

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS