Lokalplan for Bauhaus i Hillerød vedtaget

05-10-2015

Hillerød Byråd har den 30. september 2015 endeligt vedtaget lokalplan 412 for Bauhaus i Hillerød samt tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013

Lokalplan 412 for Bauhaus i Hillerød

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013

Formålet med lokalplanen er at klassificere hele det eksisterende varehus som én stor butik, der sælger særlig pladskrævende varer.

Byrådet har besluttet, at lokalplanen og kommuneplantillæg vedtages uden ændringer, i forhold til det forslag der har været i høring.

Binding
Vedtagelsen af lokalplan 412 medfører, at ændringer af forholdene indenfor lokalplanområdet kun må foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, der er beskrevet i lokalplanen.

Klagevejledning 
Du kan klage over retlige spørgsmål jf. planlovens § 58, det vil sige spørgsmål om, hvorvidt afgørelsen ligger inden for de lovmæssige rammer, som kommunen må træffe afgørelser efter. En eventuel klage skal være indgivet inden 4 uger fra offentliggørelsen.

Du klager via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Hillerød Kommune.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Hillerød Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Hillerød Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Hvis du ønsker at klage til domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra planens offentliggørelse, jf. Lov om Planlægning § 62, stk. 1.

Vi skal i øvrigt gøre opmærksom på, at retsvirkninger efter samme bekendtgørelse, § 12 stk. 2 og 3 samt § 18 er gældende.

Siden blev senest opdateret d. 21-01-16

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS