Socialt frikort skal hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet

07-06-2019

Med et socialt frikort er det muligt at tjene op til 20.000 kroner uden at blive trukket i forsørgelsesydelse, førtidspension eller boligsikring.

Det sociale frikort skal hjælpe socialt udsatte borgere med at få en indgang til arbejdsmarkedet uden at frygte for at miste deres offentlige forsørgelse.

”Der findes job rundt omkring, som passer perfekt til det sociale frikort. Det kan være forefaldende opgaver i en virksomhed, som ikke er nok til en fuldtidsansat, men som der er behov for at få løst. Her er det sociale frikort en rigtig god mulighed, fordi virksomheden får løst konkrete opgaver uanset medborgerens kompetencer og tager et socialt ansvar samtidig. Og borgeren, der løser opgaven, får et meningsfyldt arbejde, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt det betyder noget for den ydelse, han eller hun får i forvejen. Det kan være lige det springbræt, den enkelte har brug for, for at komme tilbage eller ind på arbejdsmarkedet,” siger formanden for Erhverv, Beskæftigelse og turismeudvalget, Thomas Elong.

For at få et socialt frikort, skal man visiteres via Tjekpunktet. Tjekpunktet er et tilbud til borgere over 18 år, som har udfordringer i forhold til at være at være socialt udsat, psykisk sårbar eller har en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse.

”Jeg synes, det er en meget fin ordning, der er kommet. De fleste mennesker vil gerne arbejde, men ikke alle kan arbejde 37 timer om ugen. Så her er en rigtig fin mulighed for at give nogle mennesker, der gerne vil arbejde, en mulighed, der tager højde for de særlige behov, de kan have. Det kan være der sidder nogle derude, som selv har ideer til et job, de kunne varetage. Så skal de endelig tage kontakt til Jobcentret, som kan hjælpe med det praktiske. Det samme med virksomhederne. Hvis der sidder nogen, der har et stykke arbejde, de tænker vil passe ind her, skal de endelig kontakte Jobcentret. For virksomhederne er det også en rigtig fin mulighed for at få løst nogle opgaver og samtidig gøre en forskel,” siger Thomas Elong.

Der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt, for at man kan få et socialt frikort. Man må blandt andet ikke have været under uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år.

Når borgeren er blevet bevilget et social frikort, kan han eller hun selv finde et job eller kontakte jobcentret for at få hjælp til at finde en virksomhed.

Virksomheder, som er interesserede, kan også kontakte jobcentret, som så vil hjælpe med at finde den rette kandidat og med vejledning til at registrere lønnen i det særlige It-system, der følger med ordningen. Hvis en virksomhed selv har en kandidat, er de også meget velkomne til at kontakte Jobcenter Hillerød på tlf. 72323160 eller mail: jobogvirk@hillerod.dk.

Virksomheder, som ønsker at ansætte en borger med socialt frikort, kan læse mere her: https://socialtfrikort.dk/Content/guides/Brugervejledning-SocialtFrikort-Virksomhed.pdf

Siden blev senest opdateret d. 07-06-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS