De Blå Fisk i Sophienborg

03-05-2019

Elever fra Sophienborgskolen maler i disse dage blå fisk på asfalten ved regnvandskloakkerne i Sophienborgkvarteret. Eleverne deler samtidigt informationsmateriale om ”Blå Fisk”-kampagnen ud til beboerne i området. Selv malingen er miljøvenlig.

A HVAFFOR EN FISK?!

Hillerød Kommune har igangsat en kampagne i samarbejde med Sophienborgskolen om påmaling af blå fisk ved ristene til regnvandskolakkerne. Det skal vise at vandet fra disse kloakker ender i naturen. Malingen er miljøvenlig og kampagnen vil forløbe i foråret 2019.

Det er så nemt at vaske bil og havemøbler ved vejristen. Men det er en rigtig dårlig idé, for ofte løber vandet ud i det nærmeste vandløb eller sø - for til sidst at ende i havet.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke hælder vaskevand, kemikalier, olie eller andet skadeligt i regnvandskloakken.

 

Emil og Patrick fra 9.A på Sophienborgskolen maler dagens første fisk

 

DEN BLÅ FISK HÆNGER SAMMEN MED SEPARATKLOAKERING

Sophienborgkvarteret er separatkloakeret. Det betyder, at spildevandet fra boliger skilles fra regnvandet, der kommer fra veje, fliser og tage.

Før seperatkloakering blev alt vand ført til rensningsanlægget – både det rene regnvand og det beskidte spildevand.

Det giver god mening kun at rense det beskidte vand, men det betyder også, at man må passe ekstra godt på, at det kun er rent vand, der ledes direkte ud i naturen via regnvandskloakkerne fra seperatkloakerede områder.

 

Du kan læse om seperatkloakering her på dette link hvor du også kan finde kampagnen i folderen ”Den Blå Fisk”. 

 

FLERE BLÅ FISK

Man støder på de blå fisk flere steder i Danmark. Fra Albertslund Kommune i øst til Skanderborg Kommune i vest markerer de blå fisk regnvandskloakkerne og hjælper borgerne med at holde naturen ren.
Forhåbentligt kan kampagnen skabe større opmærksomhed på vores kloakker, så vi kan passe endnu bedre på vores kommune og nærmiljø.

Siden blev senest opdateret d. 03-05-19

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS