Åben Anonym Ungerådgivning tilbyder Online chatrådgivning til unge i Hillerød

11-09-2018

Åben Anonym Ungerådgivning i Hillerød udvider deres i forvejen omfattende tilbud med online chatrådgivning. Fra mandag d. 17. september kan unge i Hillerød chatte med en uddannet medarbejder fra rådgivningen.

Chatten er et supplement til de øvrige tilbud i ungerådgivningen, hvor over 200 om året henvender sig på telefon eller mail for at få rådgivning eller sparring til at håndtere deres problemer og udfordringer.

Rådgivningen tilbydes til alle unge mellem 13-23 år samt deres forældre. De unges udfordringer er forskellige, men kredser ofte om selvværd, ensomhed og problemer relateret til familie og kammerater.

Chatrådgivningen har vist sig at være en stor succes i andre kommuner, og derfor følger Hillerød Kommune nu trop. Erfaringen fra andre kommuner viser nemlig, at man ved chatrådgivning når en anden gruppe af unge end dem, der normalt henvender sig i den Åbne Anonyme Ungerådgivning. Flere unge tør bruge chatten til spørgsmål, som de synes er personlige, og flere unge benytter chatten til at fortælle om mere alvorlige problemer. 

Åben Anonym Ungerådgivning bemandes af et professionelt tværfagligt team. Alle har efteruddannelse og stor erfaring inden for ungerådgivning.

Ungerådgivningen er en del af Basen/SSP og medarbejderne har derfor et stort netværk i lokalområdet og er bl.a. med i den Sociokulturelle landsby.

Fakta om Åben Anonym Ungerådgivning:

  • Ungerådgivningen er et gratis kommunalt tilbud til unge mellem 13-23 år og deres forældre. Man kan henvende sig med alle typer af personlige problemer, udfordringer eller spørgsmål.
  • Der tilbydes 2-3 anonyme samtaler. Ved behov er der mulighed for et længere forløb.
  • Ungerådgivningen har til huse i hyggelige lokaler i centrum af Hillerød. Personlige samtaler kan foregå i ungerådgivningens lokaler, på den unges skole, eller fx på en gåtur i slotsparken.

Hvordan kommer vi i kontakt?

Telefon/SMS: 72325550 (mandag-torsdag 12.00-17.00)

Mail: Ung3400@hillerod.dk

Chat: cyberhus.dk/hillerod

Hjemmeside: www.ung3400.dk

Siden blev senest opdateret d. 11-09-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS