Børn søges til workshop om en ny legeplads på Posen

21-03-2018

Hillerød Kommune er i fuld gang med planlægning af den nye legeplads på Posen og tager børnene med på råd.

Vi har valgt en rådgiver, landskabsarkitekt Marie Thing fra tegnestuen Thing Brandt Landskab, som sammen med en kunstnerduo skal tegne og anlægge den nye legeplads.

I den forbindelse vil vi rigtig gerne i dialog med de kommende brugere – børnene.

Vi holder en workshop for børn, som sammen med rådgiverne og Hillerød Kommune skal hjælpe med gode idéer til, hvordan legepladsen bliver Hillerøds bedste, sjoveste og flotteste legeplads.

Temaet for den nye legeplads er Slottet, Kongerne og Parforcejagtskoven. En del af workshoppen vil derfor foregå på Slottet, hvor vi sammen skal på jagt efter gode motiver og temaer, som kan overføres til legepladsen.

Bagefter går vi tilbage til Posen, hvor legepladsen skal anlægges. Her skal vi drøfte de indfangede idéer og prøve at forestille os, hvordan legepladsen kan komme til at se ud.

HVORNÅR finder workshoppen sted?
Workshoppen finder sted d. 2. maj kl. 15-17. Mødested Frederiksborg Slot ved Neptunbrønden i slotsgården.

HVEM kan deltage?
Børn i alderen 6-12 år med bopæl i Hillerød kommune. Der kan maksimalt deltage 21 børn. Dit barn skal være indstillet på at deltage i hele programmet, kunne arbejde i grupper med andre børn og have lyst og mod på at deltage i en spændende eftermiddag.

HVAD skal jeg bidrage med?
Som forældre har du det fulde ansvar for dit barns deltagelse i workshoppen. Du skal bringe og hente dit barn og du skal ligeledes være tilstede under hele workshoppen – men ikke deltage

HVORDAN tilmelder jeg mit barn?
Send en mail til projektleder Louise Risør, lris@hillerod.dk. Skriv ’Børneworkshop’ i emnefeltet. Angiv hvad dit barn hedder og hvor gammelt det er.

Tilmelding sker efter princippet ’først til mølle’. Vi forbeholder os ret til at sammensætte en børnegruppe på en sådan måde, at der er en ligelige fordeling mellem køn og alder.

Senest d. 23. april får du besked, om dit barn er udtaget til deltagelse.

Siden blev senest opdateret d. 21-03-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS