Nyt lokalt Naturråd i Nordsjælland

31-10-2017

Inden længe skal der i hele landet oprettes lokale naturråd, som skal rådgive kommunerne om, hvilke naturområder der skal indgå i Grønt Danmarkskort.

Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder udover kommunegrænser – og Grønt Danmarkskort vil blive en integreret del af de kommende kommuneplaner.

Naturrådene oprettes på tværs af kommunerne. Naturrådet for Nordsjælland skal således se på Frederikssund, Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Helsingør og Halsnæs kommuners eksisterende og potentielle naturområder. De seks kommuner har besluttet, at Halsnæs Kommune skal varetage sekretariatsbetjeningen af det kommende lokale naturråd for Nordsjælland. Det betyder, at Halsnæs Kommune bl.a. bliver ansvarlig for at indkalde til møder, stille relevant materiale til rådighed og fortælle om gældende lovgivning.

Naturrådene kan højest bestå af 20 medlemmer som skal repræsentere en ligelig fordeling af forskellige interesser i forbindelse med planlægning af natur. Medlemmerne skal repræsentere en forening eller organisation, enkeltpersoner kan således ikke indstilles. Halsnæs Kommune træffer, i samråd med Hillerød Kommune og de øvrige kommuner, afgørelse om hvem der skal sidde i naturrådet. Mere information vil følge i midten af november, når der åbnes op for de forskellige foreningers indstillinger af medlemmer til naturrådet.

Siden blev senest opdateret d. 31-10-17

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS