Nu kan du indstille kandidater til FrivilligSocialprisen!

For 10. år i træk skal det frivillige sociale arbejde hyldes med en pris. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have den. Læs retningslinjerne og brug indstillingsskemaet. Frist for indstilling er 13. august 2021.

FrivilligSocialprisen (tidligere Frivilligprisen) er stiftet af Kultur- og Fritidsudvalget og blev uddelt første gang i 2012, hvor prisen gik til Kirsten Dalgaard fra Hillerød Motionsvenner og Styrk din krop. Siden har Bent Kaufmann fra Røde Kors, Ejner Nielsen fra Grønnegadecenteret, de frivillige i Klub Vest, Ole Hagman fra Sind, Søren Lerche, som blandt andet har lavet fællesspisninger for byens borgere, Eva Christensen, for sit arbejde med trivselsgrupper for børn og unge, Ditte Aagaard og Louise Rønne Green fra Salto og senest Ibrahim Uthman for sin boligsociale indsats været de velfortjente vindere af prisen.


Vi håber, at du som engageret borger, foreningsaktiv, medlem, bruger eller frivillig vil være med til at bestemme, hvem der har fortjent prisen i år ved at indstille én eller flere kandidater. Det kan både være enkeltpersoner eller foreninger, der indstilles som modtager af prisen, som består af en gave og et kontant beløb. Formålet med prisen er at påskønne og vise anerkendelse af den frivillige sociale indsats i kommunen. Samtidig skal prisen synliggøre og skabe opmærksomhed omkring det frivillige arbejde og fremme det frivillige sociale engagement. FrivilligSocialprisen uddeles på Frivillig Fredag den 24. september.


”Sidste år ved samme tid skrev jeg om corona pandemien som et vanskeligt vilkår for frivilligheden og fællesskaberne, men også som en tid hvor begge dele sejlivet blomstrede på nye måder, i mindre grupper, mere udendørs, mere digitalt, telefonisk og på fysisk afstand. Måske længes vi efter at alt kan blive som før, måske har pandemien sat gang i nye tanker og praksisser som vil farve det frivillige sociale arbejde, også i fremtiden? Uanset hvad så ser jeg frem til at vi til september kan kåre en modtager af prisen for frivilligt socialt arbejde for 10 år. i træk. Om det skal være for en særlig indsats før corona, som endnu ikke er blevet hyldet, om prisen skal gå til den eller dem som skabte håb og handlekraft under coronaen eller til en eller flere af jer som er i fuld gang med genopbygningen af fællesskabet og sammenhængskraften i vores lokalsamfund kan alle er jer der indstiller være med til at bestemme” siger formanden for Kultur og Fritidsudvalget Rikke Macholm.

Fristen for indstilling til FrivilligSocialprisen er fredag den 13. august 2021.

Yderligere oplysninger
Rikke Macholm
formand for Kultur og Fritidsudvalget
rim@hillerod.dk 
Tlf. nr. 72320052

 

Siden blev senest opdateret d. 22-06-21

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Tilgængelighedserklæring

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev om Favrholm

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om Favrholm her

RSS

Samtykke

Jeg giver tilladelse til, at borgerrådgiveren kan indhente, videregive og behandle relevante personfølsomme oplysninger elektronisk. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Læs mere om rettigheder efter persondataloven her