Aktiv i din hverdag

Rehabilitering i hverdagen handler om individuel vejledning, træning og støtte. Målet er at støtte dig i at være aktiv og selvhjulpen, så du kan klare hverdagens gøremål selv, f.eks. gøre rent, handle ind eller tage strømper på.

Hvis du bliver visiteret til et rehabliliterings-forløb - "Aktiv i din hverdag" - vil kommunen sammen med dig tilrettelægge et forløb, der passer til dig i din hverdag.

Eksempler på gode hverdagsrehabiliteringsforløb

Ruth på 83 år fortæller:

”Jeg har trænet meget, også selvom det har gjort og gør ondt. Det handler meget om vilje og om at være stædig. Men jeg har fået rigtig meget hjælp fra de søde mennesker i hjemmeplejen og af træningsholdet på Kirsebærbakken. Vi har arbejdet meget målrettet med mine ønsker, for jeg vil altså helst kunne klare mig selv,”

Karen-Magrethe skal ikke vente på hjemmeplejen

”Efter i 10 år at have fået hjælp til at tage støttestrømper af og på, kan Karen-Magrethe nu selv klare det, og er derfor ikke længere afhængig af at vente på hjemmeplejen skal komme morgen og aften” Karen-Margrethe, 87 år.

Social og sundhedsassistent Susse fortæller

”Jeg besøgte en dame, der er visiteret hjælp til personlig hygiejne, af- og påklædning samt til opvasken. Hun har svært ved at gå og bruger rollator. Første skridt i samarbejdet er, at hun bliver i stand til igen at varetage personlig hygiejne og påklædning ved at vi hjælper med støtte og vejledning. Opvasken mente borgeren ikke, at hun kunne klare, for hun kunne ikke stå op så længe ad gangen. Hjemmehjælperen inviterede hende med ud i køkkenet til en snak og foreslog, at borgeren kunne tage sin rollator med ud i køkkenet til at sidde på. Hun griber et viskestykke og tørrer af. Borgeren blive så begejstret for ideen med at sidde på sin rollator, og nyder nu selv at kunne klare opvasken lidt af gangen".

Siden er under redigering

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: 

Kan jeg deltage, når jeg allerede får hjemmehjælp?

Svar:

Ja. Du kan tale med din hjemmehjælper eller kontakte Visitationen på 7232 0000.

Spørgsmål:

Hvad hvis jeg får midlertidig hjemmehjælp?

Svar:

’Aktiv i din hverdag’ kan være en måde for dig, at komme hurtigere tilbage til din normale hverdag.

 

Spørgsmål:

Kan træning være for hårdt for mig?

Svar:

Nej. træning kan ikke blive for hårdt for dig. Ergoterapeuten tilrettelægger dit træningsforløb sammen med dig og hjemmehjælpen, så det passer til dit behov.

 

 

 

Spørgsmål:

Hvis jeg er blevet selvhjulpen igen, og igen får brug for støtte, kan jeg så få det?

Svar:

Ja. Du kan altid kontakte Visitation og Hjælpemidler for at søge om ydelse, hvis behovet opstår igen. Hvis det vurderes, at du stadig har et træningspotentiale, vil du blive tilknyttet ’Aktiv i din hverdag’ igen. Hjemmehjælperen og ergoterapeuten vil derfor besøge dig igen, så I sammen kan finde frem til, hvad det nye mål skal være.

Spørgsmål:

Hvis jeg siger nej til Aktiv i din hverdag, kan jeg så få hjemmehjælp?

Svar:

Som udgangspunkt er svaret nej, men det beror på en individuel vurdering.

Siden er under redigering

Ideer og tips 

Her kan du læse mere om, hvordan du kan holde dig fysisk aktiv i hverdagen.

Klik på billederne herunder, få tips til en sund og aktiv hverdag og se hvilke tilbud, der findes i Hillerød Kommune.

Et sundt og et godt hverdagsliv forsidebillede Hold dig fysisk aktiv forsidebillede 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS