Plejeboliggaranti

Plejeboligønsker og plejeboliggaranti.

Hillerød Kommune har 2 forskellige ventelister.

Den ene venteliste gælder de borgere, der ikke ansøger om en plejebolig på et bestemt plejecenter. Her har Hillerød Kommune en plejeboliggaranti på 2 måneder. Hvis du siger nej til den tilbudte plejebolig starter de 2 måneders garanti forfra. Visitatoren vil revurdere din ansøgning, tage stilling til dit behov og din rigtige placering på ventelisterne.

Den anden venteliste gælder de borgere, der ønsker en plejebolig på et navngivet plejecenter. Her gælder ingen tidsmæssig plejeboliggaranti.

Selv om du er flyttet ind på et plejecenter, som du først har fået tilbudt, kan du altid vælge at flytte til et andet, der opfylder dine ønsker bedre. Der skal dog laves ny lejekontrakt og der skal betales nyt indskud.

Hillerød Kommune visiterer til plejeboligerne, men de administreres (med 2 undtagelser) af et boligselskab efter almenboligloven. Det betyder, at du er beskyttet af lejeloven og at du får en lejekontrakt med vedligeholdelsesforpligtigelser, opsigelsesregler m.m. Du skal betale indskud som ved en almindelig lejelejlighed.

 

Når du får tilbudt en bolig går det stærkt

Der er et stort behov for plejeboliger i Hillerød Kommune. For at tilgodese de mange ansøgere er det vigtigt at tildele boligerne hurtigt. Det går derfor hurtigt når vi tilbyder dig en ledig bolig.

Du vil modtage et brev fra det pågældende plejecenter med oplysning om boligens størrelse, indflytningstidspunktet for boligen samt hvem du skal kontakte for at få yderligere oplysninger om boligen. Allerede indenfor 2-4 dage skal du meddele plejecentret eller visitationen, om du ønsker boligen. Ønsker du boligen, vil du indenfor 1 uge modtage en lejekontrakt. Overtagelse af boligen kan være indenfor 1-2 uger efter du har modtaget tilbuddet.

Du er velkommen til at kontakte Visitationen mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-1.30 og fredag kl. 12-13.30 på telefon 7232 3444, hvis du har spørgsmål til din ansøgning.


Hvis du er indlagt på hospitalet, eller på Hillerød Kommunes midlertidige pladser når du søger.

Disse pladser er midlertidige og kan ikke benyttes som venteplads i længere tid. Det betyder, at du normalt skal udskrives og vente på plejeboligen i eget hjem.

Kan du ikke udskrives til eget hjem tilbydes du en plejebolig akut. Det betyder, at du ikke nødvendigvis får tilbudt den bolig som er din 1. Prioritet. Du skal svare hurtigt, og indflytningen sker umiddelbart efter.

Ønsker du ikke dette tilbud, genvurderes dit behov for hjælp, og du udskrives til eget hjem i ventetiden til den ønskede bolig kan tilbydes.

Her kan du se, hvor mange borgere fra Hillerød Kommune og andre kommuner, der står på venteliste til en plejebolig

Se listen her.

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS