Bauneparken

På Bauneparken arbejdes ud fra leve-bo miljø-tanken, således at beboerne inddrages mest muligt i de daglige gøremål.

Om Bauneparken

Plejecenter Bauneparken ligger i Skævinge omgivet af smuk natur.

På plejecentret arbejder vi ud fra leve-bo-miljø-tanken, hvilket vil sige, at beboere har indflydelse på planlægningen af egen hverdag. Vi prøver så vidt det er muligt at tage hensyn til den enkeltes ønsker og ressourcer for at vedligeholde flest mulige færdigheder hos den enkelte.

Vores vision er at Bauneparken skal være et godt sted, der summer af livsglæde og fællesskab med nærmiljøet.

Alle beboere har en kontaktperson (social og sundhedsassistent/hjælper) og en kontaktsygeplejerske.

Kontakt

Plejecenterleder Gitte Ellekilde Andersen 
Tlf. 7232 6305 

Områdeleder Tina Pletner 
Tlf. 7232 6316

Sekretær Marianne Nielsen
Tlf. 7232 6300

Kostansvarlig økonoma Margit Bundgaard
Tlf. 7232 6303

Bolig

Bauneparken består af 48 1-rums lejligheder fordelt på 4 fløje. Alle lejlighederne har eget handicapvenligt bad og et lille tekøkken. Boligerne er mellem 33,4 og 53,6 m2 ekskl. fællesområdet. Lejlighederne har en lille terrasse, som beboeren og de pårørende selv vedligeholder.

Lejlighederne er fordelt på 4 fløje, og på hver fløj er der et fællesområde med køkken og stue, hvor beboerne kan mødes med de andre over en hyggesnak, fælles aktiviteter og samvær ved måltiderne. Til hver fløj hører der også et bryggers med fælles vaskemaskine og tørretumbler.

Beboeren har mulighed for at leje festlokaler på Bauneparken.

Lejligheden kan indrettes efter eget ønske, dog skal den indrettes på en sådan måde, at medarbejderne kan hjælpe beboeren på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. 

Personalet hjælper gerne med råd og vejledning i forbindelse med indflytningen.

Boligadministration

Udlejning af boligerne administreres af Boligkontoret Danmark, Røjelseskær 15, s. sal, 2840 Holte, telefon 39251000. Åbningstider: Mandag, tirsdag og torsdag 8.30-12 og 12.30-15, onsdag lukket, fredag 8.30-13

Mad

Det er personalet, der i samarbejde med beboerne planlægger maden.

Morgenmad og frokost laves på hver fløj af personalet. Den varme mad bliver leveret fra ekstern leverandør ”Mad til hver Dag”. Maden leveres som kølet mad beregnet til opvarmning og servering om aftenen.

Vores kostansvarlige økonoma sørger for korrekt ernæring og overholdelse af fødevarelovgivningen, samt den løbende undervisning af personalet.

Vi tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov såsom en individuel kostplanlægning som f.eks. diæter og andre særlige behov. Vores kostansvarlige økonoma holder hver måned madmøde med beboerne, hvor de gennemgår, hvad de gerne vil have at spise den næste måned og kommer med ris/ros til den mad, de fik serveret i sidste måned.

Fuld forplejning, se pris under Plejecentre og Ældrebolig og opkræves på giro som kan tilmeldes betalingsservice. Det er muligt at afmelde hele dage eller enkelte måltider. Alle afmeldinger skal ske til personalet. Afmelding af aftensmad skal ske 18 dage før, morgenmad og frokost senest dagen før.

Ved større gæstebud er det muligt at leje salen, som er udstyret med opvaskemaskine, kaffemaskine, elkoger samt porcelæn. Man skal selv stå for forplejning

Plejepersonalet står for morgenmad, frokost og mellemmåltider. Den varme mad leveres fra "Mad til hver Dag" i Hille

Hverdagslivet og aktiviteter

Beboere på Bauneparken kan deltage i aktivitetstilbud i vores dagcenter. Læs mere her.

 

Endvidere findes der et motionsrum, hvor diverse faciliteter kan benyttes i samråd med personalet.

Skævinge Seniorer afholder arrangementer på Bauneparken hver torsdag for medlemmer.

Skævinge Aktivitetscenter har lokaler på Bauneparken, hvor der mod betaling er mulighed for at deltage i diverse arrangementer. Læs mere her.

Der er gudstjeneste torsdag i lige uger i sal 1 på Bauneparken.

Røde Kors kommer med kioskvogn tirsdag og fredag formiddag - her sælges blade, slik, tobak, sæber, frugt m.m.
Pårørende er altid meget velkomne og vi siger tak til dem, som ønsker at yde en frivillig indsats, f.eks. i forbindelse med fælles arrangementer.

Baunebladet

Bauneparken udgiver Baunebladet ca. den 1. i hver anden måned. Avisen bliver delt ud til alle beboere. Indlæg til bladet kan sendes til Bauneparken på mail eller afleveres på kontoret.

 Klik her for at komme til det seneste nummer af Baunebladet

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS