Ældre- og handicapegnede boliger

I Hillerød kommune har vi 256 ældre- og handicapegnede boliger. De fleste er på ca. 65 m², og består af 2 rum, enkelte er lidt større og er på 3 rum. Disse er forbeholdt ægtepar. Alle boligerne er indrettet, så de er egnet til mennesker med handicaps.

Hent folder om ældre- og handicapegnede boliger her.

Hvilke kriterier skal du opfylde for at blive godkendt til ældre- og handicapegnet bolig?

Du skal opfylde flere af nedenstående kriterier for at blive godkendt til en ældre- og handicapegnet bolig:

  • Du har en væsentlig varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
  • Du har behov for en bolig, der er særligt indrettet til handicappede
  • Din nuværende bolig er uegnet i forhold til din funktionsnedsættelse
  • Du vil blive mere selvhjulpen med hensyn til praktiske gøremål, fx indkøb og tøjvask
  • Du vil blive i stand til selvstændigt at forlade din bolig
  • Du vil blive mere selvhjulpen med din personlige pleje.

Hvordan søger du om en ældre- og handicapegnet bolig?

Du kan ansøge om en ældre- og handicapegnet bolig på Borger.dk her

Når vi har modtaget din ansøgning vil du blive kontaktet af Visitation og Hjælpemidler for at aftale et besøg som en del af sagsbehandlingen.  Fra vi modtager ansøgningen til du bliver kontaktet, kan der gå nogle uger. Efter besøget vil du modtage en skriftlig afgørelse.

Tildeling af boligerne

Du skal være indstillet på at flytte, når der kommer en ledig bolig. Du kan ikke skrive dig op på forhånd. Tildeling af ledige ældreboliger, sker mellem alle de borgere, der har søgt. De borgere, der har det største aktuelle behov, prioriteres først. Der er ingen nummereret venteliste. 

For mere information kan du kontakte Visitation og Hjælpemidler.    

Husleje, indskud og lån 

Der betales indskud og husleje til det boligselskab der ejer boligerne. Beløbene vil variere fra bolig til bolig. De beløb, du skal betale vil fremgå af det brev, du modtager fra Visitation og Hjælpemidler.

Alle henvendelser vedrørende økonomi skal rettes til Borgerservice.

Du kan læse mere her om lån til beboerindskud, boligstøtte eller personligt tillæg

Boligerne på Sportsvej i Nødebo

 For boligerne på Sportsvej i Nødebo (Frederiksgave) gælder der særlige forhold: De er er forbeholdt pensionister, der bor i Nødebo i forvejen. Man kan tidligst blive skrevet op til ventelisten ét år før man bliver pensioneret.

Tildelingen af boligerne i Nødebo foregår efter følgende prioriteringer:

  • Pensionister som bor i Nødebo  har første prioritet
  • Borgere der er visiteret og står på venteliste til almen ældre- og handicapegnet bolig
  • Pensionister som bor i Hillerød
  • Borgere der er over 55 år og som står på den boligsociale liste
Siden blev senest opdateret d. 30-07-18

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

 

Telefontider

Mandag - onsdag kl. 10 - 14
Torsdag kl. 12 - 17
Fredag kl. 10 - 12

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS