Sygepleje

Hvis du får brug for sygepleje, skal du visiteres hertil. Du kan få sygepleje i hjemmet, hvis din egen læge eller sygehuset ordinerer det, eller hvis du allerede samarbejder med Hjemmeplejen og der opstår et behov for, at sygeplejersken kommer på besøg. Besøg af hjemmesygeplejersken er gratis.

Hvordan får man hjemmesygepleje ?

Du kan få sygepleje i hjemmet hvis din egen læge eller sygehuset ordinerer det, eller hvis du allerede har hjælp fra hjemmeplejen og der opstår et behov for sygepleje. Hvis du kan transportere dig selv vil sygeplejen foregå på sygeplejeklinikken på Sundhedscentret Hillerød Kommune, Milnersvej 37 D, 3400 Hillerød

Du er velkommen til at kontakte:

Visitation og Hjælpemidler
Ældre og Sundhed
Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød
Tlf. 7232 3444 mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11.30 og torsdag kl. 12-13.30
Fax 7232 3414 påført afdelingens navn
visitation@hillerod.dk

Hjemmesygeplejersken kan bl.a. tilbyde

•Pleje og omsorg til alvorligt syge og døende
•Hjælp og vejledning i forbindelse med kateter og stomipleje
•Inkontinensvejledning
•Undersøgelser og behandling
•Medicinadministration og injektioner                
•Sårpleje
•Blodsukker måling 
•Besvarer nødkald 24 timer i døgnet

Hvem er vi ?

Den kommunale hjemmesygepleje tilbyder sygepleje til borgere i eget hjem eller på sygeplejeklinikken 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Vores styrke er, at vi har lang erfaring inden for en bred vifte af tilbud og et tæt samarbejde med hjemmehjælpere, terapeuter og socialpsykiatrien. På den måde sikrer vi helhed og tværfagligt samarbejde i de ydelser, vi leverer. De fastansatte medarbejdere, er servicemindede og pålidelige. Vi er opmærksomme på din situation og reagerer med respekt for din livsstil, ønsker og behov.  

Hvad kan du forvente af os? Samarbejdet mellem dig og hjemmesygeplejen bygger på et gensidigt tillidsforhold. Det betyder: 

•at det så vidt muligt er den samme sygeplejerske der kommer hos dig.
•at vi tilstræber at komme på det aftalte tidspunkt
•at vores medarbejdere holder af samarbejdet med ældre.
•at du føler dig i trygge hænder.  

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS