Hvad er selv- og medbestemmelse

Borger- og Socialservice arbejder ud fra følgende definition på selv- og medbestemmelse.

Grundloven

Af Grundloven fremgår det, at alle er lige for loven, og at alle borgere i Danmark har en række grundlovssikrede rettigheder. Disse rettigheder er bl.a., at:

  • den personlige frihed er ukrænkelig

Det vil sige, at ingen borgere må spærres inde eller holdes tilbage mod deres vilje, med mindre de har brudt loven.

  • boligen er ukrænkelig

Det betyder, at den enkelte beboer selv bestemmer over sin egen bolig. Når vi træder ind i beboernes lejligheder/værelser, er vi gæster hos dem.

  • valgretsalderen er 18 år – for alle

Når man er 18 år og dansk statsborger har man ret til at stemme til valg til Folketinget, Kommunalbestyrelse og evt. menighedsråd, også selv om man har en værge. Retten til at stemme bortfalder, hvis man er umyndiggjort.

Selvbestemmelse er et grundlæggende princip i Grundloven. Derfor har alle mennesker i Danmark ret til selvbestemmelse.

Selvbestemmelse og medbestemmelse

Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov, man har. Hjemmet er den arena, hvor udøvelsen af selvbestemmelsesretten er suveræn. I hjemmet kan man gøre, hvad man vil, hvordan man vil, hvornår man vil, og med hvem man vil. Hjemmet er ukrænkeligt.

Medbestemmelse er også en ret til at bestemme, men her er retten delt med andre, og der skal typisk forhandles og indgås kompromisser. I fælles arenaer er det en forudsætning for at kunne deltage, at man deler beslutningsretten med andre. Det kan for eksempel gøre sig gældende i bofællesskaber (når der skal udarbejdes husregler etc.).

Medbestemmelsen kan udøves både direkte og indirekte. Direkte ved personlig deltagelse i fællesskaber, f.eks. som medlem af et beboerråd. Indirekte via det repræsentative system, eksempelvis ved at stemme ved diverse valg.

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS