Kvindekrisecenter

Hvis du er udsat for vold og trusler eller tilsvarende krise i relation til familie eller samliv, har du og dine børn mulighed for at få ophold på et kvindekrisecenter.

Krisecentrene er et tilbud om en midlertidig bolig, hvis du ikke kan opholde dig i dit eget hjem på grund af vold eller trusler om vold. Der findes 40 kvindekrisecentre spredt over hele landet og i næsten alle regioner. Dine børn kan bo sammen med dig på krisecentret.

Du kan få adressen på et krisecenter ved at ringe på hotline 70 20 30 82 døgnet rundt. Det er lederen af kvindekrisecentret, der træffer afgørelse om optagelse.

Du kan få mere viden om kvindekrisecentre på hjemmesiden ”Stop volden mod kvinder”, hvor du også kan finde adresser og telefonnumre.

Skal jeg selv henvende mig på kvindekrisecentret?

Du kan selv henvende dig til et krisecenter, eller du kan bede kommunen, lægen, venner eller familie om hjælp til at opsøge et krisecenter. Hvis du har ønsket at være anonym, vil dette blive respekteret.

Hvad koster det?

Du betaler et mindre beløb for opholdet på krisecentret. Krisecentret formidler kontakt til din bopælskommune angående ophold og betaling.

Orientering til din bopælskommune

Senest tre dage efter din ind-/udflytning skal kvindekrisecentret sende orientering til din bopælskommune om ind- og udskrivning. Det skyldes, at det er bopælskommunen, der betaler en del af opholdets pris. Orienteringen skal indeholde navn og cpr. nr. samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelse eller udskrivning. 

Kvindekrisecentre skal sende orientering om ind-/udflytning for kvinder uden børn til socialteam@hillerod.dk - Hillerød Kommune, Borger- og Socialservice, Socialfaglig Enhed og orientering om kvinder med børn til familier@hillerod.dk – Hillerød Kommune, Familier og Sundhed, Familie- og Ungerådgivning.

Kvalitetsstandard - hvilken hjælp kan jeg få?

I Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for kvindekrisecentre kan du læse, hvilken type hjælp du eller en af dine nærmeste kan få.  

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld Hillerøds nyhedsbrev.

RSS