Borger- og pårørenderåd på botilbud i Hillerød Kommune

På botilbuddene ser vi både borgerne og de pårørende som ressourcepersoner. Vi vil gerne inddrage jer i tilrettelæggelsen af hverdagen på tilbuddene. Derfor vil vi gerne inspirere borgere/pårørende til at deltage i hhv. borger- og pårørenderådenes arbejde for at sikre begge grupper høj grad af indflydelse på udviklingen af bostederne og samtidig sikre gensidig sparring og afstemning af forventninger.
Rådenes arbejde foregår inden for nogle rammer, som er beskrevet herunder. Det er op til hvert enkelt borger- og pårørenderåd selv at udarbejde mere detaljerede vedtægter for rådets arbejde.

Pårørenderåd

Et pårørenderåd består af pårørende (enten familie eller øvrige nærtstående personer), medarbejdere fra det enkelte tilbud og centerleder. Pårørenderådet har ingen kompetencer i forhold til ledelse eller de enkelte medarbejdere, men er en vigtig samarbejdspartner, der varetager særlige interesser. Rådet er talerør for borgerne og beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for det daglige liv i og omkring borgernes bolig. Rådet skal respektere den enkelte borgers selvbestemmelse og integritet; det betyder, at rådet hverken kan træffe beslutninger på vegne af én enkelt borger eller alle borgere på et bosted. Rådet kan f.eks. ikke bestemme, at alle borgere skal på bestemte udflugter, eller at de ikke må drikke alkohol.

Eksempler på spørgsmål, de pårørende kan drøfte, er: Den pædagogiske linje, virksomhedsplan, kommunale tilsynsrapporter, sundhedsfaglige tilsynsrapporter, udviklingsprojekter, generelle forhold ved boligerne samt Bostedsystemet og adgang til dette.

Borgerråd

Borgerrådet består af borgere og medarbejdere. Et borgerråd kan erstattes af regelmæssige husmøder. Via borgerrådene/på husmøderne kan borgerne eksempelvis drøfte følgende emner: Konkrete ugekostplaner, aktiviteter, ferier mm.

 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS