Skovhuset

Plejecenter Skovhuset ligger i Hillerød Øst på Centervænget 43-45, ved siden af Region Hovedstaden (Amtsgården).

Om Skovhuset

 Træet som Skovhusets symbol læs her

Skovhuset er et tidssvarende og nærværende plejecenter, der både er et hjem for 104 borgere og en arbejdsplads for omkring 165 ansatte, hvis ambition er et engagerende leve- og bomiljø.

Skovhuset består af 8 boenheder med 12 boliger i hver boenhed, samt et gæstehus (aflastning) med 8 boliger, med mulighed for 2 fleksible gæstepladser. Du kan læse mere om Gæstehuset her.

Der er dagcenter (Skovkilden) for 25 daglige gæster samt daglige aktiviteter for husets beboere.

Grundtanken med Skovhuset er at skabe rammer for en hverdag, der er kendetegnet ved trivsel og kvalitet for alle i huset; beboere og deres familier, medarbejdere, frivillige og gæster, og på den måde fortsat være med til at danne ramme om det liv, man tidligere har levet.

Det betyder, at både de fysiske rammer og organiseringen skal byde på nærvær og høj faglig kvalitet. Nærværet skabes dels af bygningen og dels gennem stabile medarbejdergrupper. Den høje faglige kvalitet sikres ved velfungerende tværfaglige teams og med løbende kompetenceudvikling. Vi tror på, at trivslen opstår i synergien i relationen mellem beboeren, dennes familie, de frivillige og medarbejderne i Skovhuset.
Vi bruger teknologi til at understøtte hverdagen med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle behov. 

 Plejecenterleder

Charlotte Kock Petersen
Tlf. 7232 6601

Adm. medarbejder
Mette Sperling
Tlf. 7232 6602

Økonomi medarbejder
Niels Carlsen
Tlf. 7232 6603

Web-redaktør, IT og Personale medarbejder
Lena Lynge Lund
Tlf. 7232 6606

 

Områdeleder Kirsten Blæsgaard Svendsen (stuen + service team)
Tlf. 7232 6620

Områdeleder Mette Lykke Helverskov (1 sal + Gæstehuset)
Tlf. 7232 6640

Områdeleder Ann-Sophie Bygel Colberg (2 sal)
Tlf. 7232 6680 

Områdeleder Lone Thomsen (3 sal + Skovkilden)
Tlf. 7232 6660

Ledergruppen træffes bedst efter aftale:

 

Udviklingsteamet

Udviklingssygeplejerske
Hanne Jensen
Tlf. 7232 6611

Fysioterapeut
Maria Westh Bernburg
Tlf. 7232 6615

Musikterapeut
Mai Thorn
Tlf. 7232 6616

Klinisk diætist
Heidi Niemeier
Tlf. 7232 6614

Kostansvarlig 
Helle K. Rasmussen
Tlf. 7232 6613

Høj faglig kompetence gennem teamorganisering og tværfaglighed
Som udgangspunkt udgør hver etage et team med alle de funktioner, der er på den etage. 

Til boenhederne på hver etage tilknyttes et tværfagligt team af medarbejdere, der varetager alle funktioner, både hverdagens opgaver og traditionerne over året; der er husassistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Gennem teamorganisering skabes mulighed for nærværende relationer mellem beboer, familie og medarbejder, og der skabes samtidig ramme for vidensdeling og kompetenceudvikling tæt på hverdagens opgaver.

Teamstrukturen giver mulighed for en fleksibel måde at tilbyde pleje og omsorg på i tæt relation til beboeren. Det giver mange muligheder for at gøre praktiske ting sammen og flere stunder til nærvær. Det åbner mulighed for tæt dialog med beboerens familie og gode anledninger til at invitere familien til at deltage i livet i boenheden.
Hver beboer har individuelle plejefaglige behov og personlige ønsker. Gennem et anerkendende samarbejde mellem beboerne og dennes familie planlægges hverdagen på en måde, så beboeren kan genkende sig selv, og familien støttes til fortsat at være en aktiv del af hverdagen.
Teamet omkring forsamlingshus og dagcenter planlægger hver dag meningsfuld aktivitet for dagcentergæster og husets beboere og trækker på synergien i huset.
Skovhuset er uddannelsessted for elever, studerende, praktikanter, jobtræning, og vi har et ønske om at være feltstudie for universitetsstuderende. 

Skovhusets organisationsdiagram   

At flytte ind i Skovhuset 

Hvad bliver min adresse?

Plejecenter Skovhuset, Centervænget 43, 3400 Hillerød, bolignummer xxxx. 

Til den enkelte bolig er der en postkasse, som vil være ved indgangen til boligfløjen, og som du eller en af dine nærmeste selv vil kunne tømme.    

Kan jeg selv bestemme, hvor jeg vil bo i Skovhuset?                                        

Nej, man visiteres til den bolig, der er ledig.   

Hvad betyder det for mig økonomisk at skulle flytte til Skovhuset?

Når man flytter ind i Skovhuset, får man en huslejekontrakt med Lejerbo, som ejer og drifter bygningen.

Som beboer lejer du en lejlighed af boligselskabet. Udover din egen bolig har du også andel i fællesfaciliteterne i den boenhed, du bor i.

Præcist hvad du skal betale i husleje, varme, el og antennebidrag fastsættes af Boligselskabet Lejerbo.

Da det er en almennyttig bolig, vil du kunne søge om tilskud til varme og husleje, som er formuebestemt. Huslejen betales via PBS. 

Huslejen består af følgende:

Ca. 6.987,00 kr./måned

A conto vand, varme og el ca. 614,00 kr./måned

Antennebidrag 172,00 kr./måned

Der er tre måneders huslejeindskud.

Beboerindskudslån

Flytning

Hvordan med forsikringer?

Man skal selv tegne indbo- og ansvarsforsikring, hvis man ønsker det.
Lejerbo ejer glas og kummer, og er dækket af Lejerbos bygningsforsikring. Derfor er det ikke nødvendigt at tegne glas- og kummeforsikring på disse ting.

 Boligselskabet Lejerbo: 

Lejerbos driftskontor: Telefon 3084 5000 

Sådan vedligeholder du din bolig

 Om boligen har et eller to værelser?

Boligen betegnes som en to-rumsbolig, men der er ikke væg mellem opholdsstue og soveværelse, hvorfor det er ét stort rum. Dette er for at imødekomme, at der kan bo ægtepar i boligen.
Flere har valgt at sætte en mobil rumdeler/reol op som en hyggelig adskillelse mellem sovedelen og opholdsdelen.

Skitse af bolig                          

             undefined

                              undefined                                                                                                                                                                                                                                             

Kan min ægtefælle efterfølgende flytte ind i min plejebolig?

Ens ægtefælle kan flytte ind efterfølgende, men de skal også registreres på kontrakten fra Lejerbo. Ægtefællen kan blive boende, selvom den ægtefælle, der er visiteret til boligen, dør. 

Hvem pakker og flytter mine ting?

Det den enkelte beboer og dennes familie, der skal stå for alt vedrørende flytningen.
Det er muligt at se en lejlighed ved at tage kontakt til Skovhuset. Nøgler udleveres af Lejerbo op til indflytningen, når der er betalt indskud. 

Skal jeg selv vaske tøj, gøre rent og lave mad i Skovhuset?

Alle hverdagens funktioner foregår i boligfløjen, fx tøjvask, rengøring og madlavning.  Der er vaskemaskine og tørretumbler i boligen, og måske har du et ønske om at være med, når der skal ordnes vasketøj og gøres rent i din bolig? Madlavning foregår i boligfløjens køkken, så du både kan dufte, følge med og deltage i madlavningen og borddækningen. Det er medarbejderne, bl.a. husassistenter, i samarbejde med dig, som vil udarbejde madplaner og tilberede maden til de forskellige måltider.    

Vil der være aktiviteter som gymnastik, gudstjeneste, banko o.lign. i Skovhuset?

I Skovhuset vil der være aktiviteter både i boligfløjen og i Skovkilden.
Skovkilden, der er stedet, hvor der er de store fælles aktiviteter, og hvor der hver dag kommer dagcentergæster udefra, så der er mulighed for at møde nye mennesker til en snak her.

Der sker noget hver dag. Man kan læse om festerne, turene og arrangementerne i Skovhus-avisen – se under ”Nyheder og aktiviteter”

Selvtræning i Skovhuset

Skovhuset tilbyder rammer for selvtræning for pensionister i Hillerød Kommune

Læs om muligheden for at selvtræne i Skovhuset

Frivillig i Skovhuset

Frivilligt arbejde handler om at tilbyde andre mennesker en god oplevelse, og selv kunne få glæde af at hjælpe andre. Som frivillig er dit primære fokus af social, praktisk og mellemmenneskelig karakter, i relation til beboerne. Din indsats vil altid være en ekstra indsats, og du vil aldrig skulle indgå i personalets pleje- og omsorgs opgaver, ej heller være en del af normeringen.

Røde Kors kommer 2 gange om ugen, og de har etableret en kioskvogn, de kommer rundt med i boligfløjen. De har tobak, blade, chokolade og et sortiment af mere praktisk karakter som tandpasta, shampoo mm.
Der er 200 meter ad en lille sti til Spar, der har åbent fra 7 – 20 hver dag. 

Læs hvordan man bliver frivillig i Skovhuset 

Hverdagslivet og aktiviteter i Skovhuset

Livet i boligfløjene:

I hver boligfløj er der fælles spisestue, fælles dagligstue og små nicher. Hver boligfløj har 12 boliger. Hverdagslivet er tænkt ind i Skovhusets boligfløje. Her inddrages beboerne i beslutningen om den mad, der skal bestilles hjem samt indkøb af duge, servietter, blomster m.m.

Familierne er meget velkomne til at benytte køkkenerne og deltage i de hverdagsaktiviteter, der er. Herunder deltager og støtte op om traditioner og årets fester.

I boligfløjene tilbydes der forskellige aktiviteter tilrettet den enkelte beboer. Det være sig musikterapi, gymnastik v. fysioterapeut, pædagog og frivillige i forhold til ture, spil mv., men det kan også være de nære opgaver såsom rengøring og vasketøj, alt hvad der nu giver mening for den enkelte beboer.

Skovhusets have

Skovhuset vil rigtig gerne være med til at understøtte og fremme ”et sundere liv”.
Derfor er vi i øjeblikket i gang med at indrettet vores have, således at det er muligt for alle at være fysisk aktive. Udover at kunne stimulere fysikken er det også tanken, at haven skal være et frirum, hvor alle sanser kan vækkes.

Haven opdeles i 3 zoner. En nyttehave, den aktive have og skovzonen med høns, bål og mulighed for afslapning.
Der vil blive plantet blomster og krydderurter i mange farver og med forskellige dufte, som stimulerer syns- og duftsansen. Ligesom buske med bær vil kunne stimulere smagssansen.

Haven er indrettet med træningsudstyr, som alle vil kunne benytte uagtet fysisk formåen.
Målet med haven er at den fordrer til, at man får lyst til at gøre noget, når man er ude at gå på stien rundt om huset. Det kan være at tale med eller fodre hønsene, ordne blomsterne, træne benene eller bare sidde og nyde de udendørs lyde.

Fester i Skovhuset

Årets fester holdes enten i egen boligfløj eller for hele huset i Skovkilden.

Festerne i boligfløjen er man som beboer med til at planlægge. Det er fester som:

  • Julefrokost, påskefrokoster.
  • Valdemarsdag/kartoflens dag med sild, kartofter og snaps
  • Kagens dag
  • Suppens dag - hvor der laves efterårssuppe med alle de gode årstidsgrøntsager

De fælles fester i Skovkilden er:

  • Forårsfest for beboere, familier, naboer og frivillige
  • Juletræstænding fredag før første søndag i advent, hvor også naboer og familie er velkomne.
  • Midsommerfest. Den store fælles sommerfest med mad udefra og levende musik

Skovhus-avisen udkommer 1 gang om måneden - dog udkommer juli/august avisen som én avis.

Skovhusets Redaktionsgruppe: 

Nete Johansen, bolig 320
Anna B. Rasmussen, aktivitetsmedarbejder
Mette Sperling, adm. medarbejder
Gitte Hansen, planlægger
Eva Bladbjerg, aktivitetsmedarbejder
Charlotte Kock Petersen, plejecenterleder

Klik her for at se den seneste Skovhus-avis 

 

Beboer-familiegruppen

Sonja Knudsen, bolig 106
Nete Johansen, bolig 320
Anker B. Nielsen, bolig 108

Lis Bendsen, familie til Søren Bendsen, bolig 211
Alice Jensen, familie til Søren Jensen, bolig 202
Claus Philipsen, Ældrerådsrepræsentant

Kirsten Blæsgaard Svendsen Områdeleder 
Charlotte Kock Petersen Plejecenterleder 

Referat af mødet i beboer - familie gruppen d. 22. november 2016

Referat fra info aften d. 23. februar 2017 

Dagcenter Skovkilden

Skovkildens tilbud:

Skovkilden er et dagcenter i Skovhuset, som har åbent med medarbejdere primært i hverdagene i dagstiden. Skovkilden har flere funktioner. Der er plads til 25 visiterede dagcentergæster (via visitationen i Hillerød Kommune). De gæster, der har svært ved at komme hertil fra eget hjem, vil kunne blive hentet/bragt af dagcenterets kørselsordning mod et gebyr.

Skovkildens formål er at yde en forebyggende og aktiverende indsats, der kan være med til at øge livskvaliteten og give den enkelte borger nye oplevelser samt hjælpe dem med at skabe sociale kontakter.
Skovkilden vil gerne skabe et rum for fællesoplevelser, for få og for mange, til forskellige aktiviteter. Årets gang og højtider markeres i Skovkilden.

De fleste gæster benytter sig af forskellige aktiviteter, såsom gudstjeneste, udflugter, gymnastik, vedligeholdende træning i redskaber, gåture, dans, musik, kor, sangunderholdning, bankospil, kreative manuelle aktiviteter, så som håndarbejde og computer og socialt samvær m.m.
Desuden er der gæster, som har det tilbud, at være i det mobile dagcenter og i dagværestedet. Disse to grupper er et tilbud til borgere med demensdiagnose eller hjerneskade.

Medarbejderne er i hverdagen bindeled mellem gæsterne og ser gerne, at stedet er en base for de frivillige, som kommer i huset for at gøre en forskel både for gæsterne i Skovkilden og ude i huset.

Pensionister udefra er også velkomne til at deltage i Skovkildens tilbud og ligeledes til at komme og selvtræne med træningsredskaberne.

Telefon nr. til Skovkilden er 72326607.  

Virksomhedsplanen og den faglig udvikling 

Virksomhedsplan

Velkommen til Virksomhedsplan 2016 som er startskuddet på en ny 3-årig plan for Skovhusets retning og udvikling.
Vores erfaring er, at det er en fordel når virksomhedsplaner rækker længere end et år, fordi vi får skabt en god langsigtet plan. Denne virksomhedsplan vil indeholde en evaluering over året 2015, og skal samtidig tegne den nye retning for 2016-18, herunder en konkretisering af 2016. Kerneopgaven i Skovhuset styres politisk af kvalitetsstandarder og politikker, og med udgangspunkt i Hillerød kommunes fælles værdier og visioner. 

Hillerød Kommunes værdier ”Læring og Livskraft” har til formål at gøre ressourcestærk og understøtte fremtidssikring, bl.a. ved at vi som kommune åbner op og invitere til at spille sammen, se på nye perspektiver og udvikle nye løsninger. Dette skal udfoldes i hele kommunen og med en opgaveløsning på et højt fagligt niveau.

I denne vision er der relevante nøgleord som: boligen, naturen, aktive fællesskaber, beskæftigelse, sundhed, bevægelse, uddannelse og videnskab, som i høj grad taler ind i Skovhusets hverdag. 
Inden for beskæftigelse, Social- og sundheds området, som plejecentrene er en del af, er der prioriteret en særlig tværsektoriel indsats med politikken” En del af fællesskabet”. Politikkens 5 principper skal medtænkes i vores fremadrettede indsatser: ansvar- og indflydelse på eget liv, forebyggelse, udvikling og effekt for den enkelte borger, helhedsorienteret og tvær-faglig indsats og deltagelse i fællesskaber.

Læs hele Skovhusets virksomhedsplan 2016

Læs Skovhusets virksomhedsstatus 2017

360 graders evaluering i 2016

Skovhuset åbnede dørene for de første beboere mandag d. 19. august 2013. 

Den gang flyttede 59 beboere og 75 medarbejdere fra Birgittehjemmet i Hillerød Vest til dette helt nye hus: Skovhuset. Hele flytningen, organiseringen, driften og kompetenceudviklingen blev styret med udgangspunkt i en 3-årig virksomhedsplan. 

Sidste opgave i denne virksomhedsplan var at evaluere på hvilken måde Skovhuset, efter 2 år i drift, er relevant for de mennesker der bor, gæster og arbejder her. Denne interne 360-graders evaluering skal danne baggrund for Skovhusets videre udvikling. 

I evalueringen forholder vi os ikke til den økonomiske ramme eller de politisk vedtagne kvalitetsstandarder.  Vi er udelukkende interesseret i at undersøge, hvordan huset opleves af dem, der bor og færdes i Skovhuset. Med denne evaluering i hånden vil vi få hjælp til at lave de rigtige prioriteringer, så vi kan arbejde på at fastholde det, der har stor værdi, og samtidig gøre noget ved det som kalder på en ændring.

Læs hele Skovhusets interne 360 graders evaluering 2016

Faglig udvikling

Udviklingsmedarbejderne i Skovhuset har hver deres solide ekspertfaglighed. Disse medarbejdere er kendetegnet ved, at de sætter udvikling, viden og nyskabende processer i spil i Skovhuset. Det gør de både som den ressourceperson de enkeltvis er, og de gør det også som et team i de fine tværfaglige samarbejder, der netop er muligt i Skovhuset. Målet for udviklingsmedarbejderne er at understøtte den meningsfulde hverdag for den enkelte beboer, dennes familie og for kollegerne i Skovhuset.

Udviklingsteamet udgøres af:
Udviklingssygeplejerske Hanne Jensen har særligt fokus på at udarbejde instrukser, implementering af teknologi og palliation. Hanne Jensen planlægger desuden Skovhusets undervisning og er Marte Meo supervisor. 

Fysioterapeut Maria Bernburg der på en særlig måde har fokus på hverdagsrehabilitering, hjælpemidler og forflytninger.

Kostansvarlig Helle Kærvang Rasmussen der har fokus på kvalitetssikring af husholdning, mad, måltider og køkkenhygiejne i Skovhuset og på Hillerød Kommunes øvrige plejecentre.

Klinisk diætist Heidi Niemeier der har fokus på sundhed og tilbyder individuel diætvejledning til beboere med særlige behov i Skovhuset og Hillerød Kommunes øvrige plejecentre. Heidi underviser plejepersonale om ernæringsfaglige emner og er klinisk vejleder for professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed.

Vores Musikterapeut Mai Thorn tilbyder individuel- og gruppemusikterapi med fokus på at styrke beboerens psykosociale trivsel og støtte beboerens familie og venner.

Tilsyn

Tilsynsrapport 2015 - Sundhedsstyrelsen

Kommunalt tilsyn

Brandtilsyn 2016

Skovhusets velfærdsteknologi

Skovhuset har stort fokus på velfærdsteknologier.

Vi ønsker at skabe størst muligt tryghed og råderum for den enkelte beboer og implementerer derfor alle nye tiltag ud fra forståelsen af at tilbuddet om teknologi, altid er et frivilligt tilbud og er ud fra en individuel vurdering.

I øjeblikket har vi:

  • Smartgulv i alle boliger
  • Justerbare toiletter forberedt til vaske-tørretoilet
  • Loftlifte
  • WiFinødkald med positionering i huset og i haven
  • Elektroniske nøgler i hele huset
  • Trådløst internet i hele huset
  • Bredbånd i alle boliger
  • Sansegyngestole
  • Lift Up
  • Snozelen vogn
  • Fit Light
  • Paro sæl
  • Spiserobot
  • Informations skærme
  • Ipod og Ipad

Arbejdet med disse tiltag har resulteret i, at den enkelte beboer oplever, at blive mere selvhjulpen, og at vi som plejepersonale har kunnet øge kvaliteten i vores kerneydelser betragteligt, og dermed også har fået et langt bedre arbejdsmiljø.

For at fastholde den innovative tankegang i organisationen, samarbejder vi med bl.a.:

  • DTU
  • Teknologisk Institut
  • Aalborg Universitet
  • OPALL 

Ønskes yderligere oplysninger kontakt da venligst plejecenterleder Charlotte Kock Petersen eller ansvarlig for velfærdsteknologier udviklingssygeplejerske Hanne Jensen.

Du kan også tilmelde dig/jer en rundtur i Skovhuet, der består af en gennemgang af huset, de mange teknologier og de værdier, som teknologierne understøtter og med mulighed for at afprøve nogle af de velfærdsteknologiske løsninger på egen krop.      

Elektronisk tilmelding se forsiden 

Artikelarkiv

Se video vedr. Skovhusets sensorgulv, der kan indstilles individuelt til hver borger. Gulvet registrerer fald, men kan også bruges forebyggende til at registrere borgerens bevægelse ud på badeværelset, samt når borgeren stiger ud af sengen.

https://www.youtube.com/watch?v=zPxq1TLhsZk

Artikel fra FOA fagblad

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2016/02/04/Sosuer-nu-bedre-rustet-til-at-forstaa-demente

Video fra TV2 Lorry om Skovhuset 

http://www.tv2lorry.dk/nyheder/19-04-2015/1930/plejecenter-skovhuset-i-hillerod-arbejder-malrettet-med-avanceret-teknologi#player?clip#player

Læs artiklen om Erfaringer med dokumentation af musikterapeutisk praksis i kommunal demensomsorg af musikterapeuterne Julie Kolbe Krøier og Anders Jefsen

Musikterapi - film fra Skovhuset

 Velfærdsteknologien der giver mulighed for at drømme større

Klik her for at læse artiklen

 

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS