Lån til beboerindskud

 

Hvem kan få indskudslån?

Personer, der får tilbudt en lejlighed i alment byggeri. Udsættelsestruede kontanthjælpsmodtagere har en mulighed for at låne penge af kommunen til et indskud til en billigere bolig, selvom de i forvejen har et lån til indskud.

 Bevilling sker kun på baggrund af ansøgning og en konkret vurdering foretaget af kommunen.

 

Hvem kan ikke få indskudslån?

Personer, der bor i en tilfredsstillende bolig i samme kommune eller byområde som den tilbudte lejlighed.
Personer, hvor husstandsindkomsten ikke er dobbelt så høj som huslejen, og hvor kommunen afslår at yde boligstøtte.Personer, der skylder på et tilsvarende lån efter samme regler, kan som udgangspunkt ikke få bevilget et nyt.

Hvis boligen er før 1.april 1964 se under pligtlån eller garantilån.

Afslag på ansøgning om indskudslån sker altid efter en konkret vurdering foretaget af kommunen.

 

Indkomst og formue

Bevilling af lån afhænger af husstandens samlede skattepligtige indkomst, også børns indkomst. Det har ingen betydning, at barnet har frikort, skattekort eller om barnet bidrager til husholdningen på en eller anden måde. Der tages udgangspunkt i personernes A-indkomst efter fradrag af AM-bidrag og ATP-bidrag, renteindtægter, indbetalinger til kapitalpensioner m.m.

Eventuel formue har indflydelse på bevilling af lånet, men det afgøres efter en konkret vurdering. Den vejledende formuegrænse er indskuddets størrelse + 16.000 kr.

Husstandsmedlemmer

Alle personer, der har fast ophold i boligen, indgår i beregningen af husstandsindkomsten. Også voksne børn, børnebørn m.m. selvom de reelt har uafhængig indkomst.
Ved fælles forældremyndighed medregnes børn, hvor de er tilmeldt folkeregisteret.

Ansøgning og frister

Du ansøger om lån eller garanti for lån til betaling af beboerindskud ved at trykke på "Lån til beboerindskud" i selvbetjeningsboksen på denne side. 

Du skal vedlægge kopi af lejekontrakt samt dokumentation for hele husstandens indkomst, posteringsoversigt og aktuel total oversigt fra bank. Ansøgningen behandles hurtigst muligt, men normalt i løbet af 3 uger. Seneste ansøgningsfrist er 1 måned, efter at lejemålet er overtaget.

 

Pligtlån eller garantilån

Hvis du bliver bevilget et lån afhænger lånetypen af den samlede husstandsindkomst. Det har også betydning, hvornår boligen er opført.

Pligtlån:

Gælder kun almene boliger opført efter 1. april 1964.
Lånet bevilges som pligtlån, hvis husstandsindkomsten er under 236.452 kr. ( for lejligheder) og 160.159 kr. ( for enkeltværelser). Hertil lægges 41.400 kr. pr. barn i husstanden. Dog højest 165.600 kr. Grænsen gælder for 2017.
Hvis du bliver bevilget et lån, sender vi lånebeløbet direkte til udlejeren.

Garantilån:

Gælder alle almene boliger uanset opførelsesår.
Lånet bevilges som garanti for et almindeligt banklån, hvis din husstandsindkomst ligger mellem 236.452 og 378.323 kr. med et tillæg på 41.400 kr. pr. barn, dog højest 165.600 kr. Grænsen er gældende i 2017.

Hvis boligen er før 1. april 1964, skal der søges et garantilån.

Almene boligere opført før 1. april 1964 er:

Hillerødholmsallé 17-27
Bag Haver 7-11
Skovledet 20-44
Petersborgvænget 2-36
Holmetorvet 5-7
Klostervej 1-24
Møllebakken 1-27
Slangerupgade 22A –B
Ved Skelbækken 2
Stutterivænget 3-15

Hvis du bliver bevilget et lån, sender banken lånebeløbet direkte til udlejeren.

Forrentning og tilbagebetaling

Pligtlån er som hovedregel rente- og afdragsfrit de første 5 år, lejeren bor i lejligheden, hvorefter tilbagebetaling sker over de næste 10 år med tillæg af en rente på 4,5 % pr. år.

Lån helt uden renter

Du kan vælge at starte en frivillig afdragsordning. På den måde kan lånet betales tilbage rentefrit de første 5 år, du bor i boligen.
Tilbagebetaling af garantilån påbegyndes straks. Afdragsperioden afhænger af lånets størrelse, dog højest 10 år. Lånet forrentes med markedsrente.
Begge typer lån skal indfries ved fraflytning.

Privat bolig

Er boligen du har fået tilbudt ikke almen, men derimod en privat udlejningsbolig, skal du i stedet for indskudslån søge om en enkeltydelse om depositum. Enkeltydelsen skal søges i din bopælskommune.

Sammen med ansøgningen skal der vedlægges følgende dokumentation:

- Kopi af nuværende huslejekontrakt
- Kopi af ny huslejekontrakt
- Totaloversigt fra banken over indestående på samtlige konti
- Posteringsoversigt fra de sidste seks måneder
- Dokumentation for udgifter de sidste seks måneder (betalingsserviceoversigter, kopi af regninger osv.)
- Dokumentation for indtægter de sidste seks måneder
- Beskrivelse af den boligmæssige forbedring
- Skriftligt afslag fra banken på lånemulighed/bevilget overtræk
- Hvis du ejer en bil, skal der vedlægges en vurdering af bilen, samt foreligge dokumentation for eventuel restgæld.

Det er vigtigt, at du ikke underskriver lejekontrakten, inden du har ansøgt om enkeltydelsen.

Der kan ikke søges om en enkeltydelse om depositum til en tidsbegrænset bolig.

Behandlingstiden er op til 3 uger fra modtagelsen af ansøgningen samt dokumentation.

Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Telefon 7232 0000
Fax 7232 3213
Skriv til Hillerød Kommune
CVR nr. 2918 9366

EAN numre

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10 - 15
Torsdag kl. 12 - 18
Fredag kl. 10 - 13

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve her

RSS