Debatter i medierne og kritiske indlæg på sociale medier om jobcentrene, får nu lederne af jobcentret i Hillerød til at åbne en telefonlinje. Her kan alle borgere, der er i kontakt med Jobcentret, ringe og tale med arbejdsmarkedschef Stine Hollendsted. Det kan være med ros, ris, nervøsitet før et møde eller blot generelle kommentarer om Jobcentret.
Den nye telefonlinje har nummer 72 32 31 00. Der er ikke telefontid på, og bliver den ikke lige taget, vil man blive ringet op, hvis man lægger sit nummer.