I lov om social service er der fastsat regler om kommunens mulighed
for at anvende fysisk tvang overfor borgere med meget indgribende og varigt
nedsat psykisk funktionsevne. Det gælder borgere, som ikke er i stand til
at tage forsvarligt vare på sig selv, og som heller ikke er i stand til at
give samtykke til foranstaltninger, som sigter på at forhindre personskade
eller alvorlig sygdom. Den varigt nedsatte psykiske funktionsevne kan
f.eks. skyldes demens, psykisk udviklingshæmning, alvorlig hjerneskade
eller kronisk sindslidelse.
Lovgrundlag og typer af magtanvendelse
Garantier for retssikkerhed
Lovmateriale vedrørende servicelovens regler om
magtanvendelse
Links til anden relevant information
Hvis du vil vide mere…
Lovmateriale vedrørende servicelovens regler
om magtanvendelse
Links til anden relevant information
Hvis du vil vide mere…
Er du pårørende til en person, der er omfattet af reglerne om
magtanvendelse og har spørgsmål til en konkret sag, skal du i første omgang
henvende dig til personale eller leder med ansvar for personens
omsorg.
Uddybende information om anvendelse af reglerne i Hillerød Kommune
kan stiles til:
Ældre og Sundhed tlf. 7232 0000.
Lovgrundlag og typer af magtanvendelse
Alle borgeres personlige frihed er fastsat i grundloven. Derfor skal
der være særlig hjemmel i anden lov, hvis kommunen skal kunne bruge fysisk
magt i forbindelse med omsorg, pleje og pædagogisk støtteoverfor
borgerne og dermed underkende deres personlige frihed. Denne særlige
hjemmel er for voksne borgere fastsat i serviceloven §§ 124-137.
Fysisk magtanvendelse kan kun anvendes undtagelsesvist og i helt særlige
situationer, hvor omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand ikke er
tilstrækkelig til at afværge risiko for personskade. Det vil sige, at
kommunen kun kan anvende de magtindgreb, der specifikt er nævnt i
serviceloven. Her åbnes mulighed for, at der – for at beskytte borgeren –
kan anvendes:
-
alarm- og pejlesystemer
-
fastholdelse og føring af borgeren til et andet opholdsrum
-
bløde stofseler til fastspænding for at forhindre fald
-
tilbageholdelse i boligen
-
optagelse i særlige botilbud uden samtykke
For hvert af disse indgreb findes specifikke kriterier, som skal være
opfyldt for at de lovligt kan iværksættes.
En værge eller nærtstående pårørende kan aldrig på borgerens vegne give
tilsagn til at nogle af de ovenfor nævnte indgreb gennemføres uden
borgerens samtykke.
Eksempel: En borger, som ikke har evnen til at give informeret samtykke –
f.eks. på grund af en demenssygdom, kan ikke lovligt flyttes til
plejebolig, selvom han eller hun evt. er berettiget til det efter kommunens
kvalitetsstandarder, med mindre de lovmæssigt fastsatte kriterier for
flytning uden samtykke er opfyldt.
Indgreb som tvangsmedicinering, skjult medicinering og fiksering
må ikke bruges i det kommunale omsorgsarbejde. Sådanne indgreb er kun
mulige i forbindelse med psykiatrisk behandling og med hjemmel i sundhedsloven.
Garantier for retssikkerhed
Reglerne i serviceloven sikrer, at ethvert magtindgreb er omfattet af
nogle retssikkerhedsgarantier:
-
Ved alle beslutninger om at anvende magt uden borgerens
samtykke skal der træffes en afgørelse med begrundelse; og alle
beslutninger om at anvende magt registreres og indberettes til kommunen.
-
Alle beslutninger om magtanvendelse skal være tidsbegrænsede,
undtagen flytning uden samtykkeefter § 129.
-
Afgørelser om magtanvendelse kan påklages til en overordnet
ankemyndighed.
-
Der skal udarbejdes en individuel plan for, hvordan man fremover
kan undgå magtanvendelse i omsorgen for den berørte borger.
-
Kommunen skal sikre, at der er en pårørende eller værge, som kan
varetage borgerens interesser.