Demens

Hillerød Kommune har forskellige tilbud til borgere med demenssygdom eller demenssymptomer:

  • Oplysning, rådgivning og vejledning til demensramte borgere og pårørende
  • Psykisk hjælp og støtte
  • Praktisk og personlig hjælp
  • Stimulering, aktivering og træning i dagtilbud
  • Aflastning af pårørende
  • Plejeboliger

Besøg i hjemmet

Alle borgere med demenssymptomer kan anmode om at få jævnlige besøg i hjemmet af en medarbejder med specialviden om demens. Besøgene ydes for at sikre, at den demensramte og dennes familie løbende får nødvendig information, vejledning og støtte. Medarbejderen kan endvidere hjælpe med kontakt til andre instanser i kommunen og til borgerens egen læge.

 

De enkelte tilbud bevilges efter individuel vurdering af kommunens visitationsteam på baggrund af gældende lovgivning og kommunens kvalitetsstandarder.

Du kan kontakte visitationstemaet på telefon 7232 3446 eller på e-mail visitation@hillerod.dk

 

GPS som hjælpemiddel

En alarm med pejlemulighed (GPS) kan bevilges til støtte og sikring af borgere, som forlader deres hjem eller dagtilbud og ikke har evnen til at finde tilbage. Læse mere her.

 

Yderligere information

Du kan få mere information om demens på kommunens hjemmeside eller ved at kontakte kommunens demenskonsulent Stacey Stuart.

Demenskonsulent

Stacey Stuart
Tlf.: 7232 3419
E-mail: sstu@hillerod.dk

Kontakt
Hillerød Kommunes logo