En bevidst kulturforandring
Når Hillerød i dag har et hjerte, der banker for borgerne og de
ansatte i
kommunen, er det ikke helt tilfældigt. En bevidst udviklingsproces
har været
i gang gennem mange år.
Lisbeth Jensen, der er fællestillidsrepræsentant for FOA, fag og arbejde,
har været med i udviklingen i Hillerød Kommune siden 2001. En proces, der
blev skudt i gang af en dengang fremsynet ledelse, der gik ind for åbenhed
og samarbejde, og som er blevet båret frem af de engagerede medarbejdere i
kommunen.
"Ting tager tid", fortæller Lisbeth Jensen."Vi har arbejdet
hårdt for at få
medejerskab til projektet, men fra 2006 blev de nye værdier en del af
virksomhedsplanerne i kommunen."
Kvalitet i arbejdet
Et af nøgleordene er værdibaseret ledelse. Det skal være helt ude i de
enkelte led, tæt på borgerne, at de rigtige beslutninger tages. Ikke på
baggrund af et sæt regler, men ud fra de grundlæggende værdier, som gælder
overalt i kommunen.
Værdier
-
TILLID
-
INTERESSE
-
TID
-
OMSORG
Værdierne er ganske langsomt sivet ud i alle dele af organisationen. Det
gælder i særdeleshed også i ældreplejen, hvor de ansatte og borgerne i
stigende grad har taget de nye tider til sig med stor tilfredshed.
"Det, det handler om, er kvalitet i arbejdet, om at få tid og
ressourcer, så
man kan gå hjem med oprejst pande og være stolt af det, man har
gjort",
siger Lisbeth Jensen. "De, som arbejder i Hillerød kommune, er glade
og
stolte og har et godt kollegialt fællesskab med omsorg for hinanden. På den
måde kommer man også lettere over kriser end andre. Selvfølgelig kan vi
altid blive dygtigere og være på forkant."
Åbenhed i kommunikationen
"Men i Hillerød er man dygtige til at give medindflydelse og
medbestemmelse,
og man er blevet rigtig gode til at lytte."
"Det er en bevidst kulturforandring, som vi taler højt om. Vi er
nemlig ikke
bange for at sige tingene højt. Der er åbenhed i kommunikationen både op og
ned i systemet", slutter Lisbeth Jensen.