Spring menu over

Forfesten starter med fællesspisning i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek, hvor elever fra Grundtvigs Højskole serverer et klimavenligt måltid. Herefter giver Hillerød Musikskole en mindre koncert og akkompagnement til fællessangen "Det regner med muligheder", inden journalist og forfatter Signe Wenneberg går på scenen med sit foredrag omkring bæredygtig hverdag. 

Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Læs mere om arrangemetet på Hillerød Biblioteks hjemmeside

På selve Klimahandledagen den 24. april vil der også være en række lokale initiativer. For eksempel vil op mod 120 af kommunens 8. klasses-elever være aktive i klimaworkshops i Kulturaksen, Hillerød Forsyning besøger i løbet af uge 17 daginstitutioner med dukketeatret Majas Forvandling, mens andre daginstitutioner deltager i affaldsindsamlinger.

Lokale aktører inviterer dig med

Derudover er der rigtig mange lokale aktører i Hillerød Kommune, der har planlagt et varieret udbud af arrangementer og projekter på Klimahandledagen. 

Se hvad og hvor på Klimahandledagens hjemmeside

Du kan også være med

Alle, der har en god idé til Klimahandledagen, kan melde ideen ind på Klimahandledagens side . Her kan man også blive inspireret og finde gode eksempler på klimahandlinger og arrangementer. 

Program for forfesten

Kl. 17.00     Fællesspisning

Kl. 18.45     Fællessang

Kl. 19.00     Foredrag med Signe Weeneberg

 

Fakta

Danmarks Nationale Klimahandledag er et initiativ, som blev startet i 2023 af Grønne Nabofællesskaber og Democracy X.

Klimahandledagen ligger torsdag i uge 17, som samtidig er bibliotekernes verdensmålsuge, hvilket markeres med mange forskellige aktiviteter på bibliotekerne for hele familien. 

Hillerød Kommune - logo