Spring menu over

FrivilligSocialprisen (tidligere Frivilligprisen) er stiftet af Kultur- og Fritidsudvalget og blev uddelt første gang i 2012, hvor prisen gik til Kirsten Dalgaard fra Hillerød Motionsvenner og Styrk din krop. Siden har Bent Kaufmann fra Røde Kors, Ejner Nielsen fra Grønnegadecenteret, de frivillige i Klub Vest, Ole Hagman fra Sind, Søren Lerche, som blandt andet har lavet fællesspisninger for byens borgere, Eva Christensen, for sit arbejde med trivselsgrupper for børn og unge, Ditte Aagaard og Louise Rønne Green fra Salto, Ibrahim Uthman for sin boligsociale indsats, Hillerød Fodbold for sine sociale indsatser, Jytte Behrendtz for sin indsats i Frivilligcenteret og Hjerteforeningen, Jan Kongerslev fra Mandeholdet i Nødebo, og senest Gurli Merete Eriksen, forperson for Skanselyets venner været de velfortjente vindere af prisen.

Vi håber, at du som engageret borger, foreningsaktiv, medlem, bruger eller frivillig vil være med til at bestemme, hvem der har fortjent prisen i år ved at indstille én eller flere kandidater. Det kan både være enkeltpersoner eller foreninger, der indstilles som modtager af prisen, der består af en gave og et kontant beløb. Formålet med prisen er at påskønne og vise anerkendelse af den frivillige sociale indsats i kommunen. Samtidig skal prisen synliggøre og skabe opmærksomhed omkring den frivillige indsats og fremme det frivillige sociale engagement. FrivilligSocialprisen uddeles på den nationale frivillighedsdag Frivillig fredag d. 26. september.

”Der er rigtig mange mennesker i Hillerød Kommune, der bruger tid og energi på at gøre en frivillig indsats til glæde for andre. Det er et kæmpe aktiv i vores lokalsamfund og noget vi både skal understøtte, værne om og synliggøre! FrivilligSocialprisen er med til at synliggøre og vise værdien og vores påskønnelse af dette” siger formand for Kultur og Fritidsudvalget Søren Lerche.

Retningslinjerne for tildeling af FrivilligSocialprisen kan du læse her på hjemmesiden.   

Her finder du også det skema, der skal bruges til at indstille egnede kandidater. 

Fristen for indstilling til FrivilligSocialprisen er d. 12. juni 2025.

Hillerød Kommune - logo