Center for socialpædagogik, -psykiatri og hjerneskade

Center for socialpædagogik, -psykiatri og hjerneskade

CSPH, som har til huse på Trollesbro, har en vifte af tilbud til voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, erhvervede hjerneskader, sindslidelser eller særlige sociale vanskeligheder. 


Tilbuddene i CSPH skal give borgerne mulighed for specialiserede sociale tilbud afhængig af livssituation. Som et samlet center kan CSPH yde tilbud med fokus på helhedstænkning, samarbejde og koordineret støtte for den enkelte borger. 


CSPH rummer 9 tilbud, som yder en faglig funderet indsats i forhold til Lov om Social Service § 80, § 85, § 104, § 107 og § 108:  

  • Midlertidige og varige botilbud: et for unge med erhvervet hjerneskade, et for unge udviklingshæmmede og et for voksne med hjerneskade
  • Socialpædagogisk vejledning og støtte i hjemmet eller på Trollesbro
  • Mentorstøtte ved uddannelse eller arbejde
  • Aktivitets- og samværstilbud for voksne - Kulturhus
  • 10 husvildeboliger med socialpædagogisk støtte
  • Substitutionsbehandling

Mennesket og muligheden for øget livskvalitet er det centrale i arbejdet og relationen for medarbejdere og ledelse. Med de mange forskelligartede tilbud, CSHP rummer, har vi mulighed for at støtte borgeren målrettet i livet, inden for de kvalitetsstandarder Hillerød kommune har beskrevet. CSPH kan dermed give det tilbud, som er relevant i den givne livssituation, finde løsninger der hænger sammen og som kan tilpasses den enkelte.


Helhedstænkningen og forståelsen er vigtig for CSPH som har specialfaglig viden om psykiske funktionsnedsættelser, hjerneskade og psykiatri og har mange års erfaring med arbejdet. Vi arbejder i tværfaglige teams med socialpædagoger, ergoterapeuter, social – og sundhedsassistenter, sygeplejersker m.fl., som hver med deres faglighed bidrager til den borgerorienterede helhedsforståelse. 


Det er muligt at blive visiteret til et af tilbuddene af en sagsbehandler i Socialfaglig enhed, og CSPH kan kontaktes for yderlig information.


CSPH har deltaget i et stort kompetenceudviklingsprojekt, som startede i efteråret 2010. Målet er at fremme borgernes selvbestemmelse og styrke deres kommunikationsmuligheder med fokus på den løsningsfokuserede metode - se under botilbuddene.


Du kan finde mere information om CSPHs tilbud under Afdelinger øverst.

I menueen til venstre kan du finde flere oplysninger om CSPH.

 

 

Kontakt
Hillerød Kommunes logo