Forslag til lokalplan nr. 386
Hillerød Byråd har den 26. oktober 2011 godkendt forslag til lokalplan nr. 386 for et boligområde ved Skoleparken og forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009.

Indhold i lokalplanforslaget Forslaget til lokalplanen har følgende formål:
- At fastlægge områdets anvendelse til et attraktivt etageboligområde, der giver gode muligheder for udfoldelse og oplevelser samt uformel kontakt mellem beboere.
- At fastlægge, at en del af området kan anvendes til offentligt formål som sundhedscenter, syge- og plejeboliger, ældreboliger og bo-/ opgangsfællesskaber.
- At fastlægge sti- og adgangsforhold og fordelingen mellem bebyggede arealer, opholdsarealer, private haver, friholdte arealer, beplantningsbælter og arealer til parkering, renovation og brandvej mv.
- At sikre, at områdets eksisterende bebyggelse ved istandsættelse og renovering samt ny bebyggelse udformes således, at den har et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til facaderytme, højde, materialer og taghældning.
- At sikre, at byområdet udvikles bæredygtigt ved at understøtte, at byggeri ved nyopførelse og renovering/istandsættelse udføres som lavenergi bebyggelse.
Indenfor lokalplanområdet gives der i de forskellige delområder mulighed for følgende anvendelser: Helårsboligformål, etageboliger med tilhørende fællesarealer og fælles faciliteter som vaskeri, fælleshus, aktivitetshus, materielhus og lignende, offentlige formål som sundhedscenter, institutionsbyggeri, syge- og plejeboliger, ældreboliger og bo- / opgangsfællesskaber, f.eks. for psykisk handicappede eller tilsvarende boligformål.
Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger finder du i lokalplanforslaget.
Indhold i Kommuneplantillægget Forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009 indeholder ændringer der sammenlægger de to rammeområder 4.B.4 og 4.D.5, og ændrer bebyggelsesprocenten fra 55 til 65 %.
Offentlighedsfasen Planforslagene er fremlagt til offentligt eftersyn fra den 3. november 2011 til den 29. december 2011.
Du kan se planforslagene her:
Forslag til lokalplan nr. 386Forslag til tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009.
Du kan også se planforslagene på bibliotekerne og i borgerservice på rådhuset, Trollesmindeallé 27.
Borgermøde
Vi inviterer til borgermøde
torsdag den 10. november 2011 kl. 17.00. Mødet bliver holdt på Hillerød Rådhus. Vi vil gennemgå lokalplanen på mødet, og du får mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer.
Høringssvar og ændringsforslag
Hvis du ønsker at komme med høringssvar eller foreslå ændringer til lokalplanforslaget, skal du skrive til: Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindeallé 27, 3400 Hillerød. Du kan også sende en mail til byplan@hillerod.dk - husk at skrive dit fulde navn og adresse i mailen. Høringssvar eller ændringsforslag skal vi modtage senest den 29. december 2011.
De skriftlige høringssvar og ændringsforslag vil blive behandlet efter fristens udløb.
Når byrådet har vedtaget den endelige lokalplan og kommuneplantillægget vil vi besvare alle høringssvar med bemærkninger eller ændringsforslag.
Den endeligt vedtagne lokalplan vil blive annonceret i lokalavisen samt her på hjemmesiden.
Hvis du har spørgsmål til forslaget til lokalplanen, kan du ringe til By og Miljø på tlf. nr. 7232 0000, mandag til onsdag fra kl. 10.00 – kl. 15.00, torsdag fra kl. 12.00 – kl. 18.00 og fredag fra kl. 10.00 – 13.00.
Miljøvurdering af lokalplan nr. 386
By og Miljø har foretaget en screening af de forventede miljømæssige konsekvenser af en realisering af lokalplanens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder i henhold til lov om miljøvurdering (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). På baggrund af screeningen har byrådet besluttet, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering af lokalplan nr. 386. Det vurderes, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet (jf. lovens § 3 stk. 2).
Klage Du kan klage over retslige spørgsmål vedr. denne beslutning, ifølge § 58 i Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) og § 16 Lov om Miljøvurdering.
Se nærmere om reglerne på
Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside.