Lidt om plansystemet

Sammenhængen mellem lands-, region- og kommuneplanlægning
Plansystemet er opbygget som et rammestyringssystem, hvor hvert niveau fastlægger rammerne for det underliggende niveau.
Kommuneplanen er både underordnet landsplanlægningen og de regionale udviklingsplaner. Det vil sige at kommuneplanen skal holde sig indenfor de rammer, der udstikkes på landsplan gennem landsplandirektiver, statens interesser i kommuneplanlægningen og  landsplanredegørelsen. Desuden må kommuneplanen ikke stride imod intentionerne i de regionale udviklingsplaner. Kommuneplanen fastlægger rammerne for lokalplanerne. Lokalplanerne er det sidste led i planpyramiden.

Kommunerne udarbejder selv kommuneplaner. Kommuneplanen beskriver strategien og retningslinjerne for en lang række emner, bl.a. boligudbygning, erhvervsudbygning, rekreative arealer osv.

Du kan finde mere information på Naturstyrelsens hjemmeside.

Landsplanlægningen
Landsplanlægningen ligger under miljøministeren, som har mandat til at gribe ind i kommunernes planlægning. Miljøministeren har ikke bare ret, men også pligt til at gribe ind, hvis kommunens planlægning ikke holder sig indenfor de rammer, som angives i landsplanlægningen. Landsplanlægningen indeholder overordnede planprincipper, som eks. udpegning af landsdelscentre og sikring af fingerbystrukturen i hovedstadsområdet.

Det nye Danmark - Landsplanredegørelsen
Rammerne for landsplanlægningen fremgår af Landsplanredegørelse 2010. De overordnede principper for planlægningen er 5 pejlemærker:

• Der skal være en klar grænse mellem by og land.
• Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.
• Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet,
• Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen.
• Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret og bidrage til at mindske energiforbruget.

Se landsplanredegørelsen på Naturstyrelsens hjemmeside.

Fingerplan 2007 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdet
Miljøministeriet offentliggjorde Fingerplan 2007 i juni 2007 som et landsplandirektiv der gælder for hele hovedstadsregionen. I denne fastholdes fingerplanen som overordnet styringsprincip, herunder bl.a. prioritering af byvækst i byfingrene, fastholdelse af de grønne kiler til rekreative formål og lokalisering af kontorarbejdspladser i nærheden af togstationer. En række af den hidtidige regionplanens retningslinier er hermed erstattet af regler i landsplandirektivet. Se Fingerplan 2007 på Naturstyrelsens hjemmeside.

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009
Miljøministeriet offentliggjorde i 2006 en samlet oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. De statslige interesser omfatter bl.a. en række af de gamle regionplantemaer. Den samlede oversigt er væsentlig, idet denne oversigt danner grundlag for statslig indgriben i den kommunale planlægning. Hvis de nye kommunerplaner ikke holder sig indenfor rammerne af de statslige interesser, har miljøministeren således pligt til at nedlægge veto. Oversigten kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Regional planlægning
Den regionale udviklingsplan udarbejdes af Region Hovedstaden og vedtages politisk i Regionsrådet. Den regionale udviklingsplan skal beskrive den fremtidige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder. Og ud fra en helhedsvurdering sætte visioner og pejlemærker for en samlet udvikling af storbyregionen på tværs af sektorområder, som natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, sundhed, mv. Den regionale udviklingsplan indeholder ingen konkrete arealudlæg eller grænser, men beskriver alene de regionale målsætninger i diagrammer.

Region Hovedstadens udviklingsplan
Region Hovedstaden udviklingsplan kan ses på Region Hovedstadens hjemmeside.

Kommunal planlægning
Kommuneplanen er den plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal.

Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem på den ene side landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan, og på den anden side de bestemmelser om anvendelse mv. af den enkelte ejendom, der fastlægges i lokalplaner.

Kommunerne udarbejder som minimum hvert 4. år en strategi for den kommunale planlægning, en planstrategi. Heri tages bl.a. beslutning om hvordan kommuneplanen skal revideres – områdevist, temavist eller fuld revision. Kommuneplanen bliver således som minimum delvist revideret hvert 4. år.

Kommuneplanen skal bestå af 3 dele: en hovedstruktur, retningslinier for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen skal desuden ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Kommuneplanen skal behandle følgende emner: Byzone og sommerhusområder, forskellige byformål (boliger, erhverv, offentlige institutioner osv.), detailhandel, trafikanlæg, tekniske anlæg, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, VVM-anlæg, støjforebyggelse, fritidsformål, jordbrug, skovrejsning, lavbundsarealer – genopretning af vådområder, naturbeskyttelse, kulturarv, landskaber, geologi, grundvand, vandløb, søer og kystvande, kystnærhedszonen.

Kommunerne har overtaget ansvaret for planlægningen af det åbne land med strukturreformen. Det nye kommunale ansvar for både byernes planlægning og planlægningen i det åbne land giver mulighed for en helhedsorienteret planlægning, hvor både by og naturinteresser integreres. Dette ansvar stiller krav om en kvalificeret varetagelse af grænsen mellem by og land.

Kommuneplanen for Hillerød kan ses her.

Til top