Miljø
Her kan du finde information om affaldshåndtering og genbrug, forhold der kan give din virksomhed en miljøvenlig profil, tilsyn med virksomheder mm.
På miljøområdet vil Hillerød Kommune
- forebygge og bekæmpe forureningen fra virksomheder, anlæg og lignende
- begrænse anvendelsen og spild af ressourcer
- fremme anvendelsen af renere teknologi og genanvendelse
- rydde op i fortidens synder
Hillerød Kommune regulerer følgende miljøforhold
- Luft og lugt
- Støj
- Spildevand
- Farligt affald
- Øvrigt erhvervsaffald
- Oplag af farligt affald
- Olie- og benzinudskillere
- Olietanke
- Nedgravede tanke
- Risikoforhold.
Vejledning og rådgivning om miljøforhold
Hillerød Kommune samarbejder og går gerne i dialog med virksomheder om miljøregulering. Indsatsen baseres på gensidig tillid. På det grundlag kan der indgås langsigtede aftaler, hvor virksomhederne kan få tid til at omstille produktionen til stadigt mere miljøvenlige og ressourcebesparende metoder.
Hillerød Kommune støtter i den forbindelse aktivt indførelsen af "renere teknologi", miljøstyring og miljørevision på virksomhederne.
Miljøregler
Lovgivning på miljøområdet er bygget op om Miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, der fastsætter rammer og bestemmelser for reguleringen af miljøområdet.
Kommunen udsteder regulativer og forskrifter, der fastsætter regler og bestemmelser for miljøforhold.
Hvis du ønsker yderligere information
Hvis du ønsker yderligere information om regulativer og vejledninger, miljøstyring og miljørevision, renere tekonologi, statslige støtteordninger, tenologiske servicecentre mv., er du velkommen til at kontakte Hillerød Kommune, Miljø Byg og Beredskab tlf. +45 7232 0000 eller e-mail miljo@hillerod.dk.