Lokal trafiksanering
Vejledning til beboere på boligveje
Trafiksanering - et middel til bedre nærmiljø
I Hillerød køres der for stærkt på mange boligveje. Det forringer sikkerheden, øger støjen og skaber utryghed for beboerne samt for cyklister og fodgængere. Mange beboere ønsker at gøre noget ved problemerne, men er usikre på hvordan en trafiksanering gribes an, hvad der kan gøres, hvad det koster, hvem der betaler, osv.
Denne side er tænkt som en vejledning til beboere og grundejere på lokalveje i boligområder, som ønsker at deres vej skal trafiksaneres. De principper som beskrives kan ikke benyttes på trafikveje i boligområder (f.eks. på Milnersvej, Holmegårdsvej, Frederiksværksgade og Jespervej). Spørg kommunen, hvis I er i tvivl om hvilken type vej I bor på.
Vejledningen indeholder en kort beskrivelse af fremgangsmåden fra idé til udførelse af trafiksaneringer, som sker på initiativ af beboere. Derudover er der eksempler på hvilke fartdæmpende foranstaltninger, der kan benyttes på lokalveje i kommunen.
For hver foranstaltning er beskrevet effekt, fordele og ulemper samt groft anlægsoverslag (uden udgifter til evt. ny vejafvanding eller belysning) i 2000-priser. Sidst i vejledningen beskrives hvordan foranstaltningerne bør hænge sammen mht. indbyrdes afstand, belysning, beplantning og afmærkning.
Indhold:
Vejkategorier
Fremgangsmåde
Indsnævringer
Bump
Hævede flader
Lege- og opholdsområder
Skite og afmærkning
Overkørsler
Vejlukninger
Samlede løsninger
Praktiske oplysninger
Vejnettet i Hillerød er opdelt i tre kategorier:
Primære trafikveje , er de overordnede fordelingsveje.
Sekundære trafikveje , er de veje som forbinder lokalområderne i kommunen indbyrdes.
Lokalveje , er de mindre veje, der kun betjener de enkelte lokalområder.
Ved trafiksanering af lokalveje er det hovedreglen, at grundejerne/beboerne betaler for projektering og udførelse, hvis tra-fiksaneringen sker på deres initiativ.
Projekter skal godkendes af kommunen og politiet, som i nogle tilfælde kan afgøre, at trafiksaneringen ikke kan gennemføres.
Generelt udformes foranstaltningerne, så de er billige at vedligeholde.
Fremgangsmåde - hvem gør hvad
1. Trin - idé
Ønsket opstår blandt lokalvejens beboere, som spørger kommunen om vejen kan trafiksaneres.
Beboerne udarbejder et forslag til trafiksaneringens udformning og pris (pjecens eksempler kan benyttes som inspiration).
2. Trin - vedtagelse
Forslaget indsendes til kommunen, som tager stilling til om trafiksaneringen kan gennemføres.
3. Trin - projekt
Grundejerne/beboerne får udarbejdet et endeligt projekt.
Projektet skal godkendes af kommunen og politiet. Grundejerne/beboerne orienteres om evt. ændringer.
4. Trin - udførelse
Grundejerne/beboerne skal stille en bankgaranti som sikkerhed, inden arbejdet påbegyndes.
Udførelsen forestås af grundejerne/beboerne, der også betaler anlægsudgifterne.
Kommunen fører tilsyn med anlægsarbejderne.
5. Trin - drift
Drift og vedligeholdelse varetages og betales af:
- Kommunen på offentlige veje.
- Grundejerne/beboerne på private fællesveje.
Indsnævringer
Ved indsnævring af en lokalvej til ét spor, skal modkørende trafikanter holde tilbage for hinanden samtidig med, at køresporet forskydes. Tilsammen giver dette en mindre fartdæmpende effekt.
Indsnævringerne kan udformes som dobbelte, der placeres symmetrisk omkring vejmidte (billedet nedenfor til venstre), eller som enkeltvise, der placeres asymmetrisk (billedet nedenfor til højre).
På strækninger uden cykelsti, bør cyklister kunne passere adskilt fra biltrafikken uden at blive generet af parkerede biler. Derfor anlægges „huller" til cyklister bag om indsnævringerne (cykelsluser) samt cykelbaner før og efter disse. Cykelsluser bør være 1,2 m brede, så de kan ryddes for sne om vinteren og så passage bliver mulig for cykeltrailer mv. Desuden skal afstanden mellem indsnævringerne tilgodese fremkommeligheden for udrykningskøretøjer.
Effekt
Indsnævringer har vist sig kun at være fartdæmpende i begrænset omfang, med mindre de kombineres med f.eks. bump.
Fordele
Vha. beplantning kan indsnævringer visuelt opdele en strækning i overskuelige rum og bidrage til en forbedring af det visuelle miljø.
Ulemper
Indsnævringer kan kun benyttes på strækninger med 40 km/t eller derunder og en spidstimetrafik på under 300 køretøjer. Symmetriske indsnævringer giver desuden uklarhed om, hvem der skal holde tilbage.
Økonomi
En indsnævring koster:
Uden beplantning:
15-20.000,- kr.
Med beplantning:
20-25.000,- kr.
Bump
På strækninger, hvor andre typer foranstaltninger ikke er mulige, og hvor der kun er en forholdsvis lille trafik, kan man anlægge bump. Bump forener en effektiv fartdæmpning med en forsvarlig trafikafvikling. Bump er desuden forholdsvis billige.
Bump kan udformes til mellem 20 og 50 km/t og giver ingen væsentlige gener for bilister, hvis de passeres med den skiltede hastighed, mens kørsel med hastigheder, som er væsentligt større, føles meget ukomfortabelt.
Bump kan udformes forskelligt afhængigt af formålet. Cirkel- eller sinusbump giver bedst sammenhæng med den ønskede hastighed. Bump kan også kombineres med andre typer af foranstaltninger f.eks. indsnævringer.
Effekt
Bump giver generelt en stor fartdæmpning.
Fordele
Effektive og billige.
Ulemper
Er til nogen gene for store køretøjer, og forkert anlagte bump giver gener for alle køretøjer. Bump kan medføre lokale støjgener.
Økonomi
Et bump koster:
ca. 20.000,- kr.
Hævede flader
Hævede flader er ramper med et vandret plateau på mindst 10 m, således at store køretøjer kan have alle hjul på fladen samtidigt. Hævede flader er specielt velegnede i vejkryds, ved krydsninger mellem veje og stier samt ved busstoppesteder, hvor de dæmper farten og markerer, at der skal tages særligt hensyn til cyklister og fodgængere.
Ved anvendelse af særlige belægninger, f.eks. granit- eller betonsten, samt byinventar og beplantning, kan man skabe arkitektoniske sammenhænge mellem byens rum. Alternativt kan en hævet flade anlægges i asfalt med en afvigende farve.
Effekt
Hævede flader kan udformes så de virker meget fartdæmpende.
Fordele
Op- og nedkørsel sker i to tempi.
Ulemper
Er relativt dyre, og giver samme gener for store køretøjer som bump.
Økonomi
En 15 m lang hævet flade på en lige strækning koster:
Med asfaltbelægning:
20-25.000,- kr.
Med betonsten:
50-60.000,- kr.
Lege- og opholdsområder
Fartdæmpning af en lokalvej til meget lav hastighed (lege- og opholdsområde) kan f.eks. ske ved, at kørebanen udformes med en bredde, som kun tillader én bil at passere ad gangen. Dette kræver, at der samtidig etableres vigemuligheder på strækningen.
Køresporsbredden bør være mellem 3,0-4,5 m, hvis man skal opnå en fartdæmpende effekt. Vigemuligheden kan udformes som "passagelommer" eller ved at kørebane og fortov anlægges i samme niveau adskilt af afgrænsningspæle/belysningsstandere pr. 10-15 m.
Ved den sidstnævnte løsning bør der etableres afvandingsrender mellem fortove og kørebane, f.eks. i brosten, så regnvandet ikke løber ind over fortovet og forårsager vandansamlinger.
Effekt
Et lege- og opholdsområde giver stor fartdæmpning.
Fordele
Mulighed for at skabe smukke boligveje med lege- og opholdsområder.
Ulemper
Kan kun benyttes ved 15 km/t og ved lille trafikbelastning.
Økonomi
Prisen kan variere meget, men løsningen er generelt væsentligt dyrere end de andre foranstaltninger.
Skilte og afmærkning (hastighedszoner)
Skilte har i sig selv ikke stor betydning for hastigheden.
Men ved at kombinere skilte med få foranstaltninger, kan man opnå en hastighedsreduktion. Det kræver dog, at der etableres et sammenhængende område – en hastighedszone - med maks. 40 km/t, som skiltes med zoneforbudstavler (billedet nedenfor til venstre) ved alle indkørsler til zonen fra det omkringliggende vejnet. Zonerne etableres efter ønske fra og i samarbejde med beboerne og skal følges op med fartkontrol af politiet. Hastighedszoner skal godkendes af Vejdirektoratet.
Vejledende hastighedsbegrænsning (billedet nedenfor til højre) må kun opsættes på strækninger, hvor vejen er indrettet til kørsel med lav hastighed.
Effekt
Forsøg med hastighedszoner har vist fald i hastighed på 20-30%. Der er tale om forsøg i enkelte områder, som pt. følges op af tilsvarende forsøg i en række af landets kommuner.
Fordele
Hastighedszoner er forholdsvis billige og medfører relativt få gener for store køretøjer.
Ulemper
Hastighedszoner har kun effekt i områder, hvor der alene færdes lokaltrafik.
Økonomi
Hvis der etableres én foranstaltning pr. delstrækning, udgør anlægsomkostningerne:
Med bump:
ca. 20.000,- kr.
Med indsnævringer:
20-25.000,- kr.
Overkørsler
En overkørsel kan benyttes til at regulere adgangen til en boligvej eller et boligområde samtidig med, at den kan forøge trafiksikkerheden i den tilslutning, hvor overkørslen etableres.
Overkørslen udformes som en rampe, i f.eks. brosten eller betonsten, fra lokalvejen over den tværgående vejs cykelsti og fortov. Ved passage af en overkørsel har man vigepligt overfor den tværgående trafik. Afhængigt af hvor stejlt rampen anlægges, kan overkørslen fungere som en fartdæmpende foranstaltning. Dette kan medvirke til at nedsætte hastigheden ved passage af overkørslen.
Effekt
Fartdæmpningen afhænger af overkørslens udformning.
Fordele
Anlæg af overkørsler er en simpel og billig metode til at reducere uønsket gennemfartstrafik.
Ulemper
Overkørsler bør ikke benyttes på lokalveje med bustrafik eller på strækninger, der fungerer som hovedadgangsvej til et større sammenhængende boligområde.
Økonomi
En overkørsel koster:
10-15.000,- kr.
Vejlukninger
Vejlukninger kan benyttes på steder, hvor der er flere tætliggende adgangsveje til det samme boligområde. Lukning af en lokalvej kræver, at vejen kun betjener et mindre område, som kan betjenes på anden vis, f.eks. via en nærliggende adgangsvej.
Vejlukningen skal fremstå tydelig, fx. vha. beplantning og afgrænsningspæle. Der skal opretholdes adgang for de lette trafikanter ved at fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt gennem lukningen. Det kan i visse tilfælde være nødvendigt, at anlægge en vendeplads, der kan benyttes af fx. renovationskøretøjer.
Fordele
Vejlukninger fjerner effektivt uønsket gennemfartstrafik.
Ulemper
Vejlukninger giver øget belastning på andre vejstrækninger.
Økonomi
En vejlukning uden tilhørende vendeplads koster:
35-40.000,- kr.
Samlede løsninger
En lokal trafiksanering består som oftest af enkeltforanstaltninger, men bør danne en helhed.
Bilisterne skal efterleve den ønskede hastighed. Dette stiller krav til den samlede udformning. Samtidig bør hensyn til den arkitektonsiske helhed og til en forholdsvis ensartet vejudformning, også indgå i enhver trafiksanering.
Antallet af foranstaltninger og deres indbyrdes afstand skal derfor afpasses i forhold til den ønskede hastighed på strækningen. Derudover skal hver enkelt foranstaltning udformes trafiksikkert, smukt og solidt, dvs. med materialer, der holder.
Anbefalet afstand mellem foranstaltninger:
50 km/t - 150 m
40 km/t - 100 m
30 km/t - 75 m
10-20 km/t - 20 m
Materialer
Kantsten bør være i granit.
Afgrænsningspæle udføres i granit eller høvlet træ.
Belysning
Fartdæmpende foranstaltninger skal belyses, så de kan ses tydeligt i mørke. Placeringen bør derfor tilrettelægges, så den eksisterende belysning udnyttes bedst muligt.
Beplantning
Træer og busketter kan tilføre en vej æstetiske kvaliteter, samt opdele vejen. Træer bør være opstammede og busketter maks. 50 cm høje, så de ikke skjuler trafikanter eller skilte.
Afmærkning
Trafiksanering skal skiltes med zonetavler, som angiver:
Praktiske oplysninger
Henvendelse vedrørende trafiksanering af lokalveje skal ske til:
Hillerød Kommune
Trafik, Vej og Park
Trollesmindealle 27
3400 Hillerød
Tlf. 7232 0000
Email: trafikvejogpark@hillerod.dk
Nyttige love og regler, der kan lånes på biblioteket:
-
Færdselsloven - § 40
-
Lov om offentlige veje - §10
-
Lov om private fællesveje - §44
-
Vejdirektoratets vejregler for Byernes trafikarealer, hæfte 7 og 7x - fartdæmpere.