Patientforeninger
Patientforeningsnetværk og samarbejde med det frivillige område
Hillerød Kommune har taget initiativ til at opstarte et netværk med lokale patientforeninger og frivillige med interesse for sundhedsområdet. Netværket mødes et par gange årligt. Netværket skal sikre en løbende kontakt og styrke kendskabet mellem kommunen og foreningerne. Formålet er at styrke samarbejdet på sundhedsområdet og sikre gensidig information om tilbud og aktiviteter.
Dialogmøder om sundhed
To årlige dialogmøder er med til at stille rammerne for samarbejdet mellem kommunen og det frivillige område. På dialogmøderne tager vi forskellige temaer op, der rør sig på frivilligområdet og sundhedsområdet.
Seneste dialogmøde Sammen om sundheden blev afholdt den 3. april 2013 i GrønnegadeCentret. Her mødtes flere end 80 ansatte og repræsentanter fra det frivillige område for at gå sammen om sundheden. Aktive mødesteder i byen, gode adgangsforhold til skov og park, idrætstilbud til de inaktive og overvægtige, gode faciliteter både inde og ude, legepladser og forhindringsbaner for voksne, var nogle af de anbefalinger, der kom ud af mødet. Læs mere i Inspirationskatalog fra dialogmødet Sammen om Sundheden april 2013.
Find referat fra tidligere netværksmøde her:
28. november 2011
22. maj 2012
21. november 2012
Kontaktpersoner:
Er du som forening i tvivl om, hvor du skal henvende dig til kommunen, eller hvem du skal snakke med, kan du altid kontakte
sundhed@hillerod.dk
Hvis du har spørgsmål om samarbejde på sundhedsområdet og patientforeningsnetværket kontakt udviklingskonsulent i Ældre og sundhed Anne Bregenov-Larsen, tlf. 72323417, mail abre@hillerod.dk
Hvis du har spørgsmål om frivillighedspolitik, tildeling af §18 og §79 midler og frivilligt socialt arbejde generelt kontakt frivillighedskonsulent Tinne Simonsen, tlf: 7232 3413, mail tins@hillerod.dk